Landsmøde 2015
Det overordnede tema var i år:
Kvalitet i undervisningen, det er tilladt at have ambitioner!
Deltagerne kunne vælge mellem 9 miniseminarer med temaer der relaterede til elementer i folkeskolereformen. Ud fra ”den gode fortælling” om folkeskolen og gennem eksempler, fik deltagerne input og inspiration til at efterspørge mulighederne i deres egen skolebestyrelse og indsigt i, at ambitioner for undervisningen også er en del af skolebestyrelsens arbejde. Aftenen blev afsluttet med fælles oplæg om inklusion.
1. Høje og realistiske forventninger til eleven – kan man det?
Lissie Munk-Jensen, koordinator på Da Vinci Linjen, Esbjerg
Eleverne på Da Vinci Linjen er glade for at der er høje forventninger til dem.Efter en kort præsentation af linjen følger eksempler på hvor disse krav og forventninger kommer til udtryk, hvordan de håndteres og hvilke resultater det giver.
2. Lektiecafe og faglig fordybelse – Hjælp eller ej?
Skoleleder Kasper Føns og lærer Dorrit Bang Tåsingeskolen, Svendborg
Vi vil give nogle helt konkrete bud på hvordan vi på Tåsingeskolen har arbejdet med udviklingen af lektiefaget og koblingen til den målstyret undervisning. Ligeledes vil vi udfolde tankerne bag udviklingen af begrebet herunder de pædagogiske og didaktiske tanker som danner grundlag for vores valg.
Afventer slides fra oplæg
3. Uddannelsesparathedsvurderinger, karrierelæring og dannelse - modsatrettede størrelser?
Carla Tønder Jessing, Konst. næstformand i Danmarks Vejlederforening
Cand. mag., lektor, tidl. leder af Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, VIA UC Oplægget tager afsæt i idealerne for karrierevejledning og refererer kort til et nyligt afholdt symposium i Iowa, og fokus på er uddannelsesparathedsvurderingerne i folkeskolen og det nye timeløse fag Uddannelse og Job. Det lægger op til en diskussion af, hvordan skolebestyrelserne kan medvirke til at fokusere målene for skolen på dannelse, solidaritet og social sammenhængskraft på den ene side og elevernes karrierelæring på den anden side - dvs. deres evne til at orientere sig og træffe valg i forhold til uddannelse, samfund og job.
4. Dannelse og trivsel med afsæt i positiv psykologi og styrker
Helle Fisker, Master i læreprocesser (MLP), har mere end 20 års erfaring som underviser og pædagogisk udviklings- og proceskonsulent inden for skoleområdet. Helle Fisker udvikler undervisningsmateriale, udgiver bøger, holder foredrag og workshops
Børn skal trives for at lære – læring kræver trivsel og robuste selvbevidste børn som er klar til at møde udfordringer og opgaver med selvtillid, beredskab og styrke. Helle Fisker præsenterer positiv psykologi og den styrkebaserede tilgang som et kvalificeret bud på, hvordan lærere og skolepædagoger sammen med forældre støtter op om den centrale rolle skolen spiller som medskaber af elevernes karakterdannelse. Helle Fisker deler ud af egne erfaringer fra skoler, hvor hun med succes har arbejdet med udvikling af elevernes personlige og sociale kompetencer, med afsæt i positiv psykologi og den styrkebaserede tilgang.
5. ”Det er dejligt, at jeg ikke bare skal bage kage!”
Birgit Orluf, lektor ved UCL, Læreruddannelsen på Fyn
Hvordan tilrettelægges skolens praksis, således forældrene får mulighed for aktivt at bidrage til elevernes faglige læring? Erfaringer fra udviklingsprojektet Forældre som ressource, som blev afviklet 2011-2013 med støtte fra blandt andet Skole og Forældre.
6. Visiteres der flere eller færre elever til specialskolerne? Og har specialskolerne brug for et separat netværk/forum i Skole og Forældres regi?
Bente Brandstrup er medlem af Skole og Forældres Hovedbestyrelse og kursusudvalg
Bente Brandstrup vil holde et kort oplæg om en undersøgelse foretaget på Nyborg Heldagsskole, hvor hun sidder i skolebestyrelsen. Her har skolebestyrelsen undersøgt elevernes vej til Heldagsskolen. Undersøgelsen er istandsat, da man på skolen havde en mistanke om, at det var blevet sværere, at få bevilliget et specialskoletilbud.
Endvidere er der fra specialskolerne fremkommet et ønske til Skole og Forældre om, at der etableres et netværk/forum for specialskolerne. Dette begrundes i, at der er en hel del problematikker som specialområdet har, mere udtalt end andre, hvorfor det kan være gavnligt med et formaliseret netværk til støtte og erfaringsudveksling. Er der brug for dette?
7. Ansvarsfordeling mellem skole og hjem – rolleafklaring
Projektmedarbejder Marianne Kjær og Anna Rosenblad, Brug folkeskolen.
Forældre er forskellige. Og de tænker forskelligt om deres rolle som forælder i skolen. Kom og hør Forældreforeningen Brug Folkeskolens erfaringer med at få et mangfoldigt skole-hjemsamarbejde godt fra start. Du får bl.a. tips og tricks til forventningsafstemning, principarbejde og forældremøder. Alle erfaringer er hentet fra vores mangfoldige indsatsskoler i København, hvor vi har et godt samarbejde med engagerede forældre og personale. Dem, vi i Brug Folkeskolen kalder ”hverdagens helte”.
8. Understøttende undervisning
Nikolaj Warming, Undervisningsministeriets læringskonsulent
Hvad er intentionerne med den understøttende undervisning, hvordan har man gjort nogle steder, og hvad skal man være opmærksom på, i arbejdet med og planlægningen af den understøttende undervisning.
9. Tydelige læringsmål – løbende feedback og feedforward samt elevinddragelse i målsætningen.
Birgitte Bækgaard, Undervisningsministeriets læringskonsulent
I de nye forenklede Fælles Mål er fokus rettet mod "hvad har du lært i skolen i dag?" og ikke "hvad har du lavet?". Det betyder, at planlægningen af undervisning og aktiviteter i skolen skal tage udgangspunkt i læringsmål, som tydeliggør for eleverne, hvad de skal lære - men som også undervejs er guidende for, hvordan de kommer dertil, hvor de har lært det, de skal lære. Her er elevinddragelse og samtaler med eleverne om tegn på læring relevante tiltag. Oplægget vil uddybe ovenstående.
Tættere på - godt på vej
Gæstetaler Dorte West, Formand for Børne- og familieudvalget, Herning
I Herning Kommune har vi en lang tradition for et tæt, koordineret og godt tværfagligt samarbejde, hvor skolebestyrelserne er en vigtig medspiller. Vi arbejder vidensbaseret og vi investerer før det sker. Oplægget vil tage udgangspunkt i Herning Kommunes arbejde og erfaringer på folkeskoleområdet m.h.t. at arbejde evidensbaseret og inkluderende. Ligeledes vil Herning Kommunes "Sveriges projekt", der danner skole for mange andre kommuners arbejde på det børne-sociale område bliver berørt.
