Meddelelsesbogen
Meddelelsesbogen erstatter elevplanerne fra og med skoleåret 2022/23
Meddelelsesbogen skal være et enkelt redskab til dialogen mellem elev, forældre og skole om elevens faglige og alsidige udvikling. Den skal indeholde nogle få, væsentlige fokuspunkter og overvejelser om, hvad der skal sættes fokus på for at understøtte elevens udvikling.
I børnehaveklassen skal der være fokuspunkter for sprog og matematisk opmærksomhed. For elever i 1. til 9. klasse skal der være indhold, som vedrører fagene dansk og matematik. For elever i 7. til 9. klasse skal meddelelsesbogen også indeholder overvejelser om uddannelse og eventuelle særlige vedledningsindsatser, der aftales med elev og forældre.
Endelig skal der også være oplysninger om de indsatser og den opfølgning, som skolen har iværksat for at imødekomme elevernes udfordringer i forbindelse med fx mistrivsel, højt fravær, udfordringer grundet høj begavelse, indlæringsmæssige vanskeligheder, adfærdsmæssige udfordringer, samt fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser.
I praksis vil der derfor være nogen spredning på omfanget af meddelelsesbøgerne – fra helt korte meddelelsesbøger med få fokuspunkter til meddelelsesbøger med beskrivelse af en række indsatser.
Papir-version
Lovgivningen gør det muligt at lave en meddelelsesbog, som ikke er digitaliseret. Det er noget, man beslutter lokalt. Men både for en digital og en fysisk meddelelsesbog gælder der nogle databeskyttelseskrav, som nok gør det svært at få en fysisk version til at fungere i praksis. For de fleste vil en digital meddelelsesbog derfor dukke op i Aula.
Ressourcesyn
Meddelelsesbogen skal tage afsæt i et ressourcesyn på eleven og bruges som afsæt for en konstruktiv dialog mellem elev, forældre og skole, så der i fællesskab arbejdes med de næste skridt i elevens læring og trivsel. Det er hensigten, at sådan et fremadrettet udviklingsperspektiv skal understøtte, at eleverne oplever, at de udvikler deres potentiale for deltagelse, trivsel og fagligt udbytte i samarbejde med forældre og skole. I den forbindelse er det vigtigt, at både elev og forældres oplevelse og perspektiver inddrages i arbejdet med meddelelsesbogen, så man har en fælles forståelse af elevens udviklingspotentiale og behov.
Skolebestyrelsen skal fastsætte principper
I forbindelse med lovgivningen om meddelelsesbogen er det også tilføjet, at skolebestyrelsen skal fastsætte principper for skolens arbejde med meddelelsesbogen (folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 4). Og da meddelelsesbogen er noget nyt, som alle lige skal finde ud af at bruge, så er det oplagt, at denne opgave kommer øverst på prioriteringslisten, så skolebestyrelsen gennem principperne effektivt kan sætte retning for arbejdet allerede fra begyndelsen. Netop fordi det er helt nyt, kan det naturligvis også være svært at forudse alle elementer, som man skal have med i et princip for meddelelsesbogen. Men så kan man jo eventuelt senere genbesøge og justere princippet.
Her er tre bud på, hvad man i første omgang bør forholde sig til:
1. Opdatering af meddelelsesbogen
Princippet kan fx sige, at det som udgangspunkt bør ske to gange årligt i forbindelse med samtaler mellem skole og hjem. Men at den i øvrigt opdateres efter behov, når elever er i udfordringer i skolen.
2. Fokuspunkter i meddelelsesbogen
Her gælder naturligvis minimumskravene om dansk og matematik m.m., men princippet kan også fx sige, at lærerne omkring den enkelte elev derudover bør medtage yderligere fokuspunkter, hvis det vurderes som væsentligt for at understøtte elevens udvikling. Princippet kan også sige, at man bestræber sig på også at have fokuspunkter, som er fælles for fx alle eleverne i en klasse. I forhold til kravet om fokuspunkter for elever i udfordringer, vil det være relevant at få med i princippet, at der er tale om en bred forståelse af begrebet, og at omfanget af meddelelsesbogen derfor vil variere fra elev til elev, men også variere over tid for den enkelte elev, da alle kan blive ramt af udfordringer – fx mistrivsel i forbindelse med dødsfald, skilsmisse eller andet.
3. Meddelelsesbogens tilgængelighed
Minimumskravet er, at meddelelsesbogen skal gøres tilgængelig for elever og forældre mindst en gang om året. Men her kan man jo godt fastsætte et princip om, at meddelelsesbogen til enhver tid er tilgængelig for elever og forældre, så de kan orientere sig i historikken og til enhver tid finde dokumentation for indgåede aftaler og skrive kommentarer til disse.
Vejledning og mere materiale
Børne- og Undervisningsministeriet har udarbejdet en vejledning med titlen ”Meddelelsesbog til dialog mellem elev, forældre og skole”. Den kan findes her på ministeriets hjemmeside. Her kan man læse om intentionerne med meddelelsesbogen og de formelle krav til den, ligesom der også gives inspiration til arbejdet med en lokal forankret meddelelsesbog, og så indeholder vejledningen også et kapitel om håndtering af følsomme personoplysninger i meddelelsesbogen.
I Aarhus Kommune har Børn og Unge-forvaltningen lavet dette udmærkede inspirationshæfte til skolebestyrelsen arbejde med meddelelsesbogen: Inspiration til skolebestyrelsens arbejde med meddelelsesbogen.
Skole og Forældre afholdt i samarbejde med Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen i midten af september et webinar om meddelelsesbogen.
Her kan du se et uddrag på ca. 20 minutter, hvor lektor og Ph.d. Stine Helms fra læreruddannelsen ved UC Absalon vejleder og fortæller om meddelelsesbogen: https://youtu.be/o3E6upeQNE8
I forbindelse med webinaret blev der produceret tre mindre videoer, hvor Stine Helms besvarer spørgsmål fra Skole og Forældre, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen. Se videoerne her:
Spørgsmål fra Skolelederforeningen: https://www.youtube.com/watch?v=ONSv89xCFSk
Spørgsmål fra Skole og Forældre: https://youtu.be/3qop1e3jAOo
Spørgsmål fra Danmarks Lærerforening: https://youtu.be/ovrWaLUYL64
