Siden jeg blev valgt som formand på landsmødet i lørdags, er jeg mange gange blevet stillet de samme spørgsmål: ”Hvad er dine visioner for folkeskolen?”, ”Hvad vil du ændre, nu du er blevet formand?”, ”Hvilke ting vil du arbejde for som formand?”

Jeg har forsikret alle journalister og andre nysgerrige om, at der ikke kommer til at ske revolutioner i Skole og Forældre som følge af, at jeg er blevet formand.

 Skole og Forældre har de seneste år fået en central rolle i den skolepolitiske debat. Det er ikke længere kun os forældre, som siger, at forældre har en stor betydning for deres barns læring og skolens udvikling.
Nu hører vi også politikere, skoleledere, lærere og andre omkring folkeskolen påpege, at forældre er en vigtig ressource for børns læring og udvikling af skolen.

Det skal vi arbejde videre med for at sikre os, at den erkendelse ikke bare bliver hensigtserklæringer og fine ord, men at det også bliver virkelighed ude på den enkelte skole.
Skole og Forældre skal sikre, at skole hjem samarbejdet bliver omdrejningspunktet for udvikling af folkeskolen. Og målet er, at alle elever kommer ud af skolen og ikke blot har lært det, de skal lære, men at de har lært alt det, de overhovedet kan lære.

Et andet vigtigt fokuspunkt er, at mange overskrifter i medierne om folkeskolen handler om alt det, der ikke duer, mens der ingen historier er om, at langt hovedparten af danske forældre er glade for deres barns skole og slet ikke overvejer at skifte den lokale folkeskole ud.
Min vision er, at nyhederne om folkeskolen bliver mere konstruktive og positive. Vi kan alle være med til at løfte den vision ved at fortælle mere om alt det vi er glade for og tilfredse med, og spare lidt på at snakke om det, der ikke fungerer så godt. Det betyder ikke, at vi skal holde op med at arbejde for at forbedre folkeskolen og være tilfredse med ”godt-nok”. Vi skal holde fast i, at meget kan blive bedre, men også huske på, at rigtig meget er rigtig godt.

De store arbejdsopgaver forude hedder ”Inklusion” og ”Løft af Folkeskolen”. Inklusionsdagsorden er i mange kommuner blevet en sparedagsorden, og det er helt forståeligt, når man i rigtig mange kommuner bruger op til 30% af det samlede skolebudget på 5-6% af eleverne, men det ændrer ikke ved, at inklusion ikke skal tage afsæt i økonomi.
God inklusion er, at der er plads til alle børn i fællesskabet, og at alle børn er værdsat for det, de kan.  For at nå dertil kræver det tydelig ledelse, personale med kompetencer og ressourcer og tydelig kommunikation til og med forældre.

Christine Antorini har omdøbt folkeskolereformen til ”Løft af folkeskolen”, så vi skal ikke forvente de store lovændringer, hvis der overhovedet kommer nogle. Skole og Forældre vil arbejde for, at der er fokus på faglighed og trivsel for alle børn, at skolebestyrelserne styrkes til at varetage ledelsesrollen i skolen og endelig, at det pædagogiske personale udvider og vedligeholder sine kompetencer så undervisningen altid tager udgangspunkt i forskning og ny viden.