Passer jeres skole til børnenes grundlæggende behov?
Louise Klinge forsker i og formidler, hvilke rammer og relationer, der bidrager positivt til børns og unges liv og udvikling, og gennem mange år har hun undersøgt, hvad det er, børnene har brug for, hvis vi vil skabe en skole, som er god for alle børn. Hun har kigget på tværs af hjerneforskning, fysiologisk forskning, udviklingspsykologi, motivationsforskning og klasserumsforskning og er nået frem til, at der er seks grundlæggende behov, som alle børn og unge har. Opgaven er så at få folkeskolen til at understøtte de grundlæggende behov gennem hverdagens struktur, rammer og relationer.
I skolebestyrelsen kan I tage udgangspunkt i de seks grundlæggende behov som pejlemærker i forhold til arbejdet med, hvor I skal sætte ind på jeres skole. Tal om, hvad I er gode til at understøtte på skolen, og hvad der måske bliver hæmmet og derfor bør styrkes.
Skole og Forældre har produceret en lille video med Louise Klinge om de seks grundlæggende behov. Den kan du se lidt længere nede på siden, hvor vi også har gengivet behovene i overskriftsform.
Ud med skældud
Opfylder skolen de seks grundlæggende behov, vil man givetvis også opleve, at skældud vil fylde mindre - til gavn for både børn og voksne på skolen.
Skældud bliver af Louise Klinge defineret som "at udtrykke sig på en uvenlig måde uden at tage hensyn til den andens perspektiv. Det gælder også - og rammer lige så hårdt - hvis den voksne med sit kropssprog signalerer "du er da også bare så dum".
De negative konsekvenser af skældud er store for vores børn og måden, vi er sammen på. Det kan medføre depression, lavt selvværd og psykiske udfordringer, som påvirker børnene langt ind i fremtiden.
Men det er muligt både at træne sig op til ikke at skælde ud som voksen og også at lave om på børnenes rammer, så skældud bliver mindre oplagt.
Det har Louise Klinge sammen med børneforsker og lærer Erik Sigsgaard og lærer og skolekonsulent Mette Thor Jørgensen blandt andet skrevet en bog om - "Skole uden skældud". Louise Klinge og Erik Sigsgaard har også medvirket i tre afsnit af Skole og Forældres podcast Spørg om skolebørn, hvor de taler om dette emne:
- Afsnit 1: Derfor skal vi holde op med at skælde ud
- Afsnit 2: Sådan holder du op med at skælde ud
- Afsnit 3: Sådan skaber vi en skole uden skældud
Og på hjemmesiden for Skole og Forældres magasin Skolebørn er der mere materiale - blandt andet målrettet forældremøderne i skolen:
Hvilke gevinster får skolen ved ikke at skælde ud?
Det er hårdt at få skældud, men det er også hårdt at skælde ud. Et miljø med en hård tone påvirker de voksnes hverdag, og man kan ofte føle sig ked af det og modløs, når man er kommet til at skælde ud. Det giver altså et betændt arbejdsmiljø for både voksne og børn.
Børn kopierer voksnes måder at agere på. Så når de voksne skælder ud, så smitter det. Børnene kan få opfattelsen af, at det er okay at tale på den måde overfor andre børn og voksne. At en hård tone er acceptabel. Skældud er med til at øge konfliktniveauet og relationer til hinanden.
I en undersøgelse, lavet af Skole og Forældres magasin Skolebørn, om trivsel, peger hele 34 procent af de adspurgte forældre på, at skældud og hård tale er årsag til deres barns mistrivsel. En skole uden skældud vil dermed også være med til at fremme trivsel blandt børnene.
Når skolen beslutter sig for at arbejde for en skole uden skældud, kan det betyde: Rarere omgivelser, bedre trivsel og større lyst til at lære.
Hvad kan I gøre som skolebestyrelse?
Skoleforsker Louise Klinge, gør jer med videoen herunder klogere på, hvad børn egentlig har brug for at få en god skoledag. En skoledag, hvor der er langt mindre skældud.
I kan i skolebestyrelsen - med udgangspunkt i de materialer, vi har samlet her på siden - tale om, hvor I kan sætte ind på jeres skole. Inviter eventuelt nøglepersoner fra personalet med til et møde, hvor de kan give deres perspektiv på, hvordan skolen responderer i forhold til de grundlæggende behov, og hvor meget skældud fylder i hverdagen.
Se videoen, hvor Louise Klinge taler om seks behov, som barnet har. De seks behov er gengivet i overskriftsform i artiklen her under videoen.
De seks grundlæggende behov er:
- Tryghed: Børns nysgerrige adfærd stopper, når de er utrygge. Skolen må være et miljø, der giver tryghed. Det handler dels om trygge relationer - og derfor skal man have en skolehverdag med mindst muligt skældud, fordi skældud skaber utryghed - og det handler dels om de fysiske rammer, som skal være rare at være i.
- Autonomi: Det handler om at sidde ved rattet i sit eget liv. Har børnene medbestemmelse? Er der elevdemokrati? Er der plads til børnenes interesser?
- Kompetence: Det er trangen til at lykkes som menneske og kunne håndtere de udfordringer, man står i. Spørgsmålet er, om skolen taler fagligheden op som noget, der handler om at skabe udbytterige møder mellem børn og det faglige indhold. Det handler om legende læring, rollespil, teater, natur, bevægelse, plads til fordybelse, mangfoldighed og praksisfaglighed - alle de ting, der gør, at børnene oplever, at de kan udtrykke sig og ikke bare skal sidde stille.
- Samhørighed: Behovet for samhørighed er behovet for at føle sig forbundet med kammerater og de voksne (fordi der ikke er skældud). Det handler om at understøtte venskaber hos børnene - og meget gerne på tværs af aldre.
- At bidrage: Behovet for at bidrage handler om trangen til at gøre godt og at føle sig værdifuld og betydningsfuld. Skaber skolen rum for det? Er der mulighed for, at børnene kan opleve og erfare at gøre godt?
- Sundhed: Der skal være plads til bevægelse og motion. Børnene skal have hvile og søvn. Det kræver måske fleksibilitet i udskolingen, hvor teenagerne ikke er friske før ved 10-tiden. Er der steder, hvor børnene kan hvile på skolen? Får børnene en nærende kost? Er der mulighed for at indføre skolemad - morgenmad og/eller frokost?
Skolebestyrelsen kan sætte en retning
Rådet fra Louise Klinge, i forhold til at få skolens ledelse og personale til at realisere indsatser på dette område, er, at skolebestyrelsen giver fagpersonalet mandat til at respondere på børnenes behov. Det kan man i skolebestyrelsen oplagt tage et skridt videre, så det ikke alene er et mandat til at respondere, men et princip, der fx siger, at skolen så vidt muligt altid indretter forholdene for og med børnene og de unge med respekt for og i overensstemmelse med børnenes og de unges behov.
Erik Sigsgaard om et helt konkret behov for fysisk udfoldelse
Erik Sigsgaard, der har forsket i institutioner for børn siden 1980'erne og har været en af de første, der har peget på de skadelige effekter af skældud, samarbejder også med Louise Klinge, og han har også bidraget med en lille video om endnu et helt konkret behov hos børnene, nemlig behovet for fysisk udfoldelse.
Se videoen med Erik Sigsgaard her:
Mere om skældud:
- Skældud er skadeligt for børn. Hvorfor gør vi det alligevel?
- 3-trins raketten til en fremtid uden skældud
- Erik Sigsgaard: Elever får skældud, fordi skolens rammer er for snævre
- Rasmus Edelberg: Har vi indrettet skolen til børnenes bedste, hvis eleverne får skældud?
