Skolepolitik
Arbejdsprogrammet for 2015 er den årlige ramme for Skole og Forældres arbejde, som de delegerede på Skole og Forældres landsmøde vedtager.
I 2015 er arbejdsprogrammets hovedfokus at styrke skolebestyrelsernes arbejde, at komme tættere på de enkelte forældre og fortsat at arbejde med implementeringen af folkeskolereformen.
Folkeskolereform
2015 i folkeskolen har handlet om implementering af folkeskolereformen og dens mange nye elementer – lektiecafe, bevægelse, understøttende undervisning, målstyret undervisning og flere timer i dansk og matematik.
Inden reformen blev sat i værk havde hovedparten af Skole og Forældres medlemmer positive forventninger til folkeskolereformens nye elementer.
Skole og Forældre har siden løbende fulgt forældrenes oplevelser af, hvordan folkeskolereformen er blevet udmøntet ude på folkeskolerne.
Desværre er utilfredsheden blandt forældrene steget betydeligt i løbet af folkeskolereformens første skoleår, sådan at godt en tredjedel af forældrene ved afslutningen af skoleåret 2014/2015 udtrykte utilfredshed med folkeskolereformens nye elementer.
Skole og Forældre har i den forbindelse gjort tydelig opmærksom på, at kvaliteten af de nye elementer i folkeskolen er afgørende for, om forældrene på lang sigt fortsat bakker op om folkeskolen.
Det er Skole og Forældres vurdering, at en succesfuld implementering i nogle kommuner vanskeliggøres af stramme kommunale budgetter, som det eksempelvis kom til udtryk i aftalen mellem staten og kommunerne om kommunernes økonomi for 2016.
Skole og Forældre har i forbindelse med tiltrædelsen af den nye undervisningsminister, Ellen Trane Nørby, fulgt kravet om bedre kvalitet op med et krav om en bedre finansiering af folkeskolen.
Målstyret undervisning har også været diskuteret i løbet af 2015 blandt folkeskolens interessenter. Målstyret undervisning tager udgangspunkt i de forenklede Fælles Mål, der for hver enkelt fag og klassetrin angiver, hvad eleverne skal lære i løbet af skoletiden.
Skole og Forældre ser målstyret undervisning som en mulighed for at følge mere præcist, om eleverne lærer det, der er hensigten med skolegangen, mens det i lærerkredse i højere grad opfattes som kontrol og som en indskrænkning af friheden til at tilrettelægge undervisningen. Denne forskel i opfattelsen har givet anledning til livlige diskussioner i løbet af 2015 – også på foreningens Facebook-side.
Skoledagens længde
Et af de store emner i løbet af 2015 i folkeskolen har været skoledagens længde. Da forligspartierne vedtog folkeskolereformen var politikernes udtalte hensigt, at skoledagen skulle vare til kl.14 for indskolingen, kl.14.30 på mellemtrinnet og til kl.15 i udskolingen.
Skole og Forældres undersøgelse af skoledagens længde fra begyndelsen af september 2015 viste, at skoledagene på mange skoler er længere end forudsat af forligspartierne på især mellemtrinnet og i udskolingen.
Diskussionen om skoledagens længde førte i sommeren 2015 til, at forligspartierne sendte et såkaldt hyrdebrev til kommunerne, hvor de gjorde opmærksom på mulighederne for at forkorte skoledagen ved at bruge to-voksen-ordninger, ligesom det blev muligt at reducere antallet af timer til understøttende undervisning for at gøre plads til konfirmationsundervisning.
Skole og Forældre opfordrede forligspartierne, kommuner og skolebestyrelser til at sikre, at hensigten med skoledagens længde bliver overholdt.
Data om folkeskolen
2015 blev også året, hvor brugen af data om folkeskolen for alvor blev systematiseret. På www.uddannelsesstatistik.dk kan alle lave en rapport for kommunen eller skolen med en række parametre, eksempelvis karakterer i bundne prøvefag, resultaterne af den nationale trivselsundersøgelse m.v.
Skolebestyrelsesmedlemmernes viden om og brug af dette ledelsesinformationssystem er et vigtigt led i at styrke skolebestyrelsernes position på hver enkelt skole. Disse data er et vigtigt grundlag, når skolebestyrelserne skal vurdere, hvordan det går på skolen generelt og om der er områder, der skal sættes fokus på. Skole og Forældre har i årets løb blandt andet arbejdet for, at de nationale trivselsundersøgelser blev offentliggjort på skoleniveau, så det også for trivselsundersøgelsens vedkommende bliver nemt for alle skolebestyrelser at se i disse data. Det er fortsat kun de nationale test, der er belagt med fortrolighed. Disse data skal derfor fortsat rekvireres hos skolelederen.
