Enhver skole bør have klare handleplaner for, hvordan krisesituationer blandt børn og personale håndteres. Skolebestyrelsen kan vedtage principper for sorg- og krisehåndtering og føre tilsyn med det. Selve sorg- og krisehandleplanen bør ledelsen stå for udarbejdelsen af med inddragelse af både alle medarbejdergrupper og skolebestyrelsen.

Udgangspunktet er en forståelse af, at børns krise og sorg er et fælles ansvar, og at det derfor er en god ide med fælles rammer, man kan handle ud fra. En sorg- og krisehandleplan skal etablere arbejdsgange, så man så vidt muligt sikrer, at der bliver handlet, og at det er ikke er tvivl om, hvem der gør hvad.

Det er vigtigt at huske på, at sorg har mange årsager, og at vi reagerer forskelligt. Det er ikke sikkert, vi lige kan se, hvad der sker hos et barn, der er udsat for noget voldsomt. Nogle bliver for eksempel vrede og voldsomme, mens andre bliver stille og indadvendte. Det vigtigste er, at de voksne er opmærksomme på og reagerer på ændringer i børns adfærd, som kan bekymre. 

Det kan udløse sorg, hvis en god kammerat skal flytte, og så er det godt, hvis barnets omverden reagerer og viser omsorg. Men det kræver næppe en decideret handleplan. Hvis det er far, der skal flytte, fordi forældrene skal skilles, er det imidlertid mere alvorligt, og så er det godt at have en handleplan, så vi er sikre på, at der netop bliver handlet, og at der er voksne, som er der for børnene og taler med dem om deres sorg.

De fleste skoler har en sorg- og krisehandleplan, men har man længe været forskånet for større kriser, har skolebestyrelsen nok heller ikke længe haft fokus på området. Det er derfor en god ide at skrive i arbejdsplanen, at der skal føres tilsyn med området.

Tilsyn med skolens sorg- og krisehandleplan
Planlæg tilsynet i god tid, og brug et par minutter på det møde der går forud for det møde, hvor I har det på dagsordenen, på en hurtig runde med de umiddelbare spørgsmål, I hver især måtte sidde med. Så har skolelederen tid og mulighed for at indhente viden fra personalet til sin redegørelse.

Skolelederens redegørelse kan blandt andet svare på, i hvilke situationer, sorg- og krisehandleplanen har været i brug det seneste år eller de sidste par år, og hvordan det involverede personale vurderer handleplanen.

I vurderingen kan blandt andet indgå:

• Er alle relevante krisesituationer omfattet af handleplanen?
• Er det de rigtige, hensigtsmæssige handlinger, handleplanen instruerer i?
• Er handleplanen tydelig, konkret og præcis i alle relevante situationer?
• Er det tydeligt, hvem der har ansvar for hvad, og i hvilke situationer og til hvem en opgave overdrages?
• Inddrager handleplanen de relevante ressourcepersoner, der er til rådighed på skolen, i kommunen og i lokalsamfundet? Er der gyldige og dækkende aftaler med disse ressourcepersoner?
• Er handleplanen kendt og let tilgængelig?
• Føler personalet sig rustet til at bruge handleplanen?

Nogle kriser har en størrelse, som tilkalder sig omverdenens opmærksomhed. Er man i sådan en situation, er det vigtigt, at skolen trækker på den kommunale forvaltning – både i forhold til pressehåndtering og for at få ledelsesmæssig støtte til at træffe beslutninger.

På baggrund af tilsynet kan det vise sig, at det er nødvendigt med en revidering af skolens sorg- og krisehandleplan. Det er som sagt naturligt skolens ledelse, der står for det – gerne med en arbejdsgruppe med medarbejder- og forældrerepræsentanter.

Børns sorg
På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside er der en større sektion om børns sorg – OMSORG – hvor der blandt andet er en vejledning til skoler og lærere i, hvad man kan gøre for at sikre den nødvendige støtte til børn i sorg. Kræftens Bekæmpelse har også skrevet en manual, Sorghandleplan 2.0, man kan købe. Den er et bud på, hvordan skolen opdaterer og fornyer sorgberedskabet.

På hjemmesiden for rådgivnings- og forskningscenteret Børn, Unge og Sorg er der også meget at hente – blandt andet en række fyldige pjecer målrettet børn, unge og forældre. Børn, Unge og Sorg kommer også gerne ud på skolerne og sætter sorg på skoleskemaet.

Selvmord og selvmordsforsøg
Rådgivningstjenesten Livslinien har et særligt materiale Livslinien i skolen, som skolen kan bruge i forbindelse med forebyggelse af selvmord, selvmordsforsøg og selvmord og tage med i sorg- og krisehandleplanen.

Hos Landsforeningen for efterladte efter selvmord er der information om den hjælp, man kan få, når en nærtstående har begået selvmord.

Konkrete eksempler

• Amager Fælled Skoles handleplan for Sorg og Krise
• Krise- og omsorgshandleplan for Pilegårdsskolen, Tårnby Kommune
• Krise- og omsorgsplan for Søborg Skole
• Bagsværd Skoles Sorg- og kriseplan
• Sorg & kriseplan, Birkerød Skole
• Kriseplan. Buddinge Skole
• Krise- og sorgplan for Tranegårdskolen

Se også:
Materialer fra Dansk Krisekorps