Folkeskolens undervisning omfatter dels en række fag og obligatoriske emner, jf. folkeskolelovens §§ 5-11, dels understøttende undervisning, jf § 16 a. Indholdet i undervisningen skal, jf. § 5, stk. 1, vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Den skal herudover give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer, og også for at arbejde med tværgående emner og problemstillinger.

Den traditionelle form er klasseundervisning, men efterhånden er der kommet andre former til som klassediskussioner, gruppearbejde og individuelt arbejde. Mulighederne i de tekniske hjælpemidler - som IT - har gjort det muligt at variere undervisningen endnu mere og gøre den uafhængig af, om læreren er til stede hele tiden.           

Auditorieundervisning er ikke meget udbredt, men det er en oplagt mulighed i nogle fag eller emner at samle eleverne fra flere klasser til fælles undervisning af mange og derved spare ressourcer til andre fag eller emner, hvor der er behov for undervisning i mindre grupper.

Selve begrebet undervisning er også blevet udvidet efterhånden. Fx er aktiviteterne i børnehaveklasser blevet til leg og læring og dermed betegnet som undervisning. Undervisning og opdragelse overlapper også hinanden. Dog er viden den væsentligste del af undervisning, og holdningsspørgsmål er det vigtigste i opdragelse. Når undervisning og opdragelse går hånd i hånd, har børn de bedste betingelser for udvikling.