Af Mette With Hagensen, landsformand, Skole og Forældre

Så kom der endnu en rapport, der viser, at vores børn føler sig pressede og ikke føler, at de kan leve op til samfundets krav.

De unge bekymrer sig om fremtiden, de bekymrer sig for ikke at slå til i uddannelse, på arbejdsmarkedet og i livet.

Som forældre ønsker man naturligvis ikke, at vores børns ungdom er præget af pres og bekymringer.
Det er oplagt at tænke, at fjerner vi det, der presser vores unge, så forsvinder presset og bekymringerne. Andre mener, vi skal gøre vores børn mere robuste, så de kan modstå presset og ikke bekymre sig så meget, for pres vil være en del af livet, og det skal de lære at håndtere.

Jeg tror dog, vi har glemt at fortælle vores børn, at man ikke bliver perfekt, selvom man gør sig umage.

Vi taler om, at børn og unge er presset til at præstere. En præstation er at gøre sig umage, forberede sig og gøre det så godt, som man kan i situationen.

Nogle gange lykkes det, andre gange mislykkes det, på trods af at man har gjort sit bedste. Hvor mange gange har vi ikke hørt en topatlet sige, ”Jeg spillede, så godt jeg kunne, men modstanderen var bare bedre på dagen”.

Nederlag er ærgerlige, men har man præsteret sit bedste, så kan man ærgre sig, men trods alt være tilfreds med indsatsen, lære af den og måske gøre det bedre næste gang.

Presset på vores unge er ikke er et præstationspres, men mere et krav om at være perfekt – hver gang og til alting.

De unge skal have 12 til eksamen, for kun et 12-tal er godt nok til at være perfekt. De skal vurderes parate til at tage den bedste ungdomsuddannelse, altså den, som det er sværest at komme ind på, så gymnasiet er det perfekte valg.

De unge skal også have perfekte liv med venner, job, fritidsinteresser og selvfølgelig en sød kæreste.

Det er fuldstændig ligegyldigt, om de unge har arbejdet hårdt hele skoleåret og forberedt sig til eksamen. Hvis resultatet af eksamenen ikke er et 12-tal, så er det ikke godt nok, heller ikke selvom man har gjort sit bedste.

Det er heller ikke vigtigt, om de unge vælger den rigtige uddannelse, fordi det handler om at tage den perfekte uddannelse.

Det er helt forståeligt, at unge føler sig pressede og er bekymrede for fremtiden, når det kun er det perfekte, der giver anerkendelse fra venner, forældre, lærere og samfundet.

Jeg synes, tiden er kommet til, at vi skal have “godt nok” tilbage på målestokken.

Godt nok er godt nok, når man har gjort sit bedste, eller hvis ydre omstændigheder gør, at et 4-tal faktisk er perfekt.

Vores unge behøver ikke stille sig tilfreds med godt nok. De skal selvfølgelig stile højt, men rækker det ikke til perfekt hver gang, så er det alligevel godt nok.

Den besked skal vi have sendt videre til vores børn.

I denne eksamenstid vil jeg derfor opfordre alle forældre til at vise jeres eget afgangsbevis frem, så de unge kan se, at livet går videre, og man kan klare sig fint med mindre end 12-taller.

Fortæl dem også de vise ord fra Den Lille Prins: ”Sigt efter månen, rammer du ikke, så ender du blandt stjerner”.

Det er ikke noget tosset sted at være.