Sådan kommer vi videre
Folkeskolen står med en række akutte udfordringer. Udfordringer, der kræver samling og folkelig opbakning, hvis de skal løses.
Elever, forældre, pædagoger, lærere og ledere kommer med anbefalinger om:
- Skolens rummelighed, samarbejdet mellem faggrupperne, tosprogede elever og skole-hjemsamarbejdet
- Faglighed, sparring og tilsyn
- Rekruttering, fastholdelse og udvikling af ledere og medarbejdere
En lang række af anbefalingerne er udgiftsneutrale. Flere af dem afbureaukratiserer skolens arbejde og vil give plads til øget fokus på undervisningsopgaven. Andre anbefalinger nødvendiggør tilførsel af ressourcer på en række af folkeskolens nøgleområder.
Fælles ansvar
Med oplægget vil vi signalere det fælles ansvar, elever, forældre, pædagoger, lærere og ledere har for at sikre samarbejdet om vores fælles folkeskole.
Oplægget er i november 2007 overrakt til Undervisningsminister Bertel Haarder og sendt til Folketingets partier. Vi vil tage kontakt til det nye Uddannelsesudvalg, så snart det er nedsat.