Opdragelse
Ifølge Wikipedia er opdragelse en proces, hvorigennem mennesker udvikles af andre i forhold til nogle mål. Normalt taler man om at forældre opdrager børn. Opdragelse finder sted efter implicitte eller eksplicitte mål eller 'værdier', som forældrene søger at videregive til deres børn, således at børnene opfører sig hensigtsmæssigt i familien og senere i samfundet. Opdragelse er i det hele taget knyttet tæt til familien som udgangspunkt, jf. diskussionen om hvorvidt skolen skal deltage i, eller evt. helt overtage børns opdragelse.
Mange moderne forældre står lidt usikre over for opgaven at opdrage deres børn. Det er ikke længere nok at gøre, som man har gjort i generationer, for samfundet ændrer sig fra generation til generation. Nogle påstår, at moderne børn er dårligt opdraget. Men der er snarere tale om, at moderne forældre opdrager deres børn på en anden måde og i henhold til andre idealer, end man gjorde i tidligere generationer. Og det er vel godt nok, for børnene skal jo vokse op til et samfund, der er fundamentalt anderledes, end det var for 25 eller 50 år siden.
Det er vigtigt, at skolen tager bestik af de ændrede måder, børnene opdrages på. Hvis skolen går ud fra, at børn i dag opdrages på samme måde, som de gjorde for en eller to generationer siden, er der lagt op til konflikt mellem hjem og skole.
Det er ganske vist rigtigt, at man må kunne forvente af forældrene, at de sender børn i skole, der er klar til at modtage undervisning, og som er vant til at indrette sig på de krav, der stilles til opmærksomhed og samarbejde med andre børn og voksne. Dernæst er det naturligvis skolens opgave et "opdrage", udvikle og undervise eleverne. Men man må også kunne forvente af skolen, at den er parat til at diskutere med forældrene, hvad det er for nogle normer og værdier, som børnene opdrages til at respektere. Det er af afgørende betydning, at forældrekredsen, skolebestyrelsen, skolens ledelse og lærere og andre ansatte har diskuteret og fastsat rammer for elevernes opdragelse og udvikling. Ledelse, lærere og forældre må have diskuteret sig frem til hvilke krav, de vil stille til eleverne.
Det er nu et lovkrav, at skolen ud over ordensregler også vedtager et værdiregelsæt. Se Ordensregler og værdiregelsæt.
I den enkelte klasse er det en god ide, hvis klassens lærere sammen med klassens forældre opstiller regler og rammer for de krav, der skal stilles til eleverne. Den bedste måde at løse denne opgave på er at begynde i 1. klasse med en møderække, hvor forældre og lærere diskuterer sig frem til fælles rammer for klassens opdragelse og muligheder for udfoldelse. Herefter bør der afholdes et møde hvert år, hvor rammerne om klassens "liv" fortsat diskuteres, ændres eller fastholdes.
Der kan f.eks. være tale om fælles regler for fødselsdagsarrangementer i de små klasser og de store elevers fester ( hvor meget, hvor mange og hvor længe). Andre eksempler kunne være: Kammeratskab, mobning og alkohol.
Det er vigtigt, at forældre og skole er enige om de etiske og moralske spilleregler for klassens elever.
Det er en oplagt opgave for skolebestyrelsen at få fastsat principper omkring forventningerne: hvad er det for nogle børn, som skolen modtager fra forældrene, og hvad er det for en opdragelse, som forældrene forventer eller kan forvente fra skolen.