Afdelingsopdelte skoler
Det kan dels beskrive en skoleform der er opdelt i faserne indskoling, mellemtrin og udskoling, og hvor disse afdelinger er fysisk adskilt på skolen.
Begrebet kan også anvendes om tidligere selvstændige skoler, der er sammenlagt til én skole med én daglig ledelse, én skolebestyrelse og ét skoledistrikt, men hvor undervisningen fortsætter i de geografisk adskilte skoler.
Ifølge folkeskolelovens § 42, stk. 1 skal der til skolebestyrelsen på sådanne skoler vælges mindst én forældrerepræsentant og én elevrepræsentant pr. afdeling. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at afdelingsledere på afdelingsopdelte skoler kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.
Læs også: Skoler med flere afdelinger