Elevernes sommerferie begynder altid den sidste lørdag i juni, således at fredagen før bliver sidste skoledag (jf folkeskolelovens 14a, stk. 2)

Bortset fra sommerferiens begyndelsestidspunkt og reglerne for elevernes timetal er det overladt til lokal afgørelse hvor mange skoledage, der skal være på et skoleår, og hvornår og hvilke ferier og fridage, der skal være. Sædvanligvis vedtager kommunalbestyrelsen en ferieplan, der indgår som bilag til styrelsesvedtægten. Forinden endelig vedtagelse høres skolebestyrelserne. Af ferieplanen skal det fremgå, hvilken frihed den enkelte skole har til selv at beslutte omkring feriers og fridages placering. De forskellige muligheder for at tilrettelægge skoleåret er en af hensigterne ved en årsnormsbaseret timetalsmodel.

Vinterferien placeres typisk i uge 7 eller 8. Enkelte kommuner lægger vinterferien i uge 6 eller 9. Endelig kan vinterferien tilrettelægges fleksibelt, således at den enkelte familie selv kan vælge, hvilken uge - blandt et antal mulige - familien kan holde vinterferie.

Efterårsferien, tidligere kaldet kartoffelferien, er ligeledes en skoleferie af en uges varighed, typisk uge 42.

Den frie placering af ferier og fridage betyder, at der er forskelle mellem de enkelte kommuners ferieplaner, og det kan gøre det sværere for fx dele-børn at holde fri sammen – eller sammen med den ene af deres forældre.