OECD's årlige rapport med fokus på uddannelse, Education at a Glance 2012, viser, at det danske skolevæsen internationalt er i top, når det gælder om at få unge fra ufaglærte hjem i gang med en videregående uddannelse.

Rapporten viser, at hvis ens forældre er ufaglærte, er der i Danmark knap 60 procents chance for at en ung mellem 20 og 34 år begynder på en videregående uddannelse. Det er en betydelig større andel end i de lande vi normalt sammenligner os med.
Både Sverige, Finland og Norge har en lavere andel unge fra ufaglærte hjem, der begynder på en videregående uddannelse. Kun Island overgår Danmark blandt de nordiske lande.

- Midt i snakken om at reformere den danske folkeskole er det vigtigt at huske, at vi faktisk er rigtig gode til at få børn fra ufaglærte hjem i gang med en videregående uddannelse. OECD's rapport viser, at Danmark internationalt er i top på netop det parameter. Det er da herligt, siger Skole og Forældres formand, Benedikte Ask Skotte.

Sandsynligheden for, at unge mellem 20 og 34 år med ufaglærte forældre går i gang med en videregående uddannelse er 73 procent i Island, 59 procent i Danmark, 52 procent i Sverige, 50 procent i Holland, 43 procent i Finland, 42 procent i Tyskland og 39 procent i Norge, mens OECD-gennemsnittet er på 44 procent.

- Når man lytter til den offentlige debat kan man få det indtryk, at vi er dårlige til at bryde den sociale arv i Danmark. Det er ikke tilfældet, når man ser på vores uddannelsessystem. Derfor er det vigtigt, at reformerne af det danske uddannelsessystem bygger videre på de styrker vi har. For folkeskolens vedkommende tror jeg en af styrkerne er inddragelsen af forældrene og det at give forældrene en forståelse af, hvor vigtige de er for deres børns læring, også selv om forældrene ikke har en uddannelse, der svarer til den, deres børn har mulighed for at få, siger Benedikte Ask Skotte.

Trods de fine tal fra OECD er der stadig god grund til at fokusere på folkeskolens evne til at levere god faglighed til alle elever. Ifølge undersøgelsen PISA Etnisk læser 13 % af eleverne uden indvandrerbaggrund så dårligt, at de ikke er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, mens det blandt 2. generations indvandrerelever er hele 32 %.

- Selvom det danske skolevæsen gør det godt set i international sammenhæng, er der stadig gode grunde til at fokusere på at forbedre fagligheden i folkeskolen. Det er et kæmpe problem, at op mod en tredjedel af indvandrerbørnene forlader folkeskolen uden reelt at kunne læse, siger Benedikte Ask Skotte.

OECD-rapporten peger eksempelvis på, at indvandrerbørns læsefærdigheder generelt bliver dårligere, hvis deres skole har en stor koncentration af elever, hvis forældre har et lavt uddannelsesniveau.

Læs uddrag af OECD's rapport:
http://www.oecd.org/education/highlights.pdf