Den anden dag var jeg inviteret til uddelingen af Politikens Undervisningspris. Det er længe siden, jeg har været i en forsamling af skolefolk, hvor der har været så mange smil, så mange positive kommentarer, så meget begejstring og så mange positive beretninger fra skoler.
Det var en aften præget af alt det, der lykkes ude på landets skoler.
Tusind tak til Politiken og Lundbeckfonden for at arrangementet.

Den største tak skal dog gå til alle de forældre, elever og andre, som har taget sig tiden til at indstille en lærer eller et lærerteam og sætte fokus på alt det, der lykkes ude på skolerne. For der er så meget, der lykkes og fungerer hver dag. Vi er mange forældre som glade sender vores børn i skole hverdag i tillid til, at der er nogle dygtige lærere, som ser vores børn og er med til at løfte dem et lille nyk hver dag, så de kommer hjem fra skole med en oplevelse af at være blevet set, hørt og udfordret.

Den gennemgående fortælling om lærerne var, at her var en lærer, som respekterede børnene og lyttede til dem og lod dem være med til at bestemme, hvad der skulle ske i undervisningen og hvordan de skulle arbejde med at lære nyt. En lærer som var opmærksom på alle elever i klassen, så alle følte sig set, hørt og accepteret for det eleven er og kan, men også med et lille skub eller en støtte at flytte eleven lidt længere, end eleven selv troede muligt - fordi læreren har ambitioner på sit fag og sine elevers vegne.

Jeg indrømmer gerne, at jeg blev både rørt, stolt og glad på vegne af vores fælles folkeskole og over kommentarerne om lærerne.
Her er en kommentar fra elever i 5 klasse om vinderen af hovedprisen for grundskolen, Mette Teglers: ”Altså, Mette er bare helt vildt god til at fortælle os, hvad vi skal. Også hvorfor vi skal det. Så skriver hun det på vores elevintra, og så kan man hele tiden følge med, og der er sådan mega-meget styr på det”.

Lærerteamet omkring 3. årgang på Gedved skole fik den ene særpris for deres utrættelige arbejde med at gøre skoledagen god for alle børn i klassen. Deres arbejde lykkes så godt, at en forælder til et barn med en diagnose siger, at det føles næsten som at have et normalt barn. Så inklusion kan altså lykkes ved en fælles indsats.

Jeg var så heldig at sidde ved bord med modtageren af den anden særpris for grundskolen, og opleve hans smittende begejstring for historie og samfundsfag og hans mange beretninger om, hvordan han trækker tråde fra historien til nutiden og dermed viser eleverne, at hvad der skete for længe siden faktisk har betydning - for det der sker lige nu.

Jeg er sikker på, at jeg ikke var den eneste, som forlod festen med rank ryg og tillid til, at der sker rigtig meget godt ude i folkeskolen, og at vi kan tage de gode erfaringer med i udviklingen af skolen, så flere børn forlader skolen med oplevelsen af at blive set, hørt og udfordret.

Ved prisuddelingen var der fokus på prismodtagerne, men heldigvis er der mange lærere ude på vores skoler, der lige som prismodtagerne gør indtryk på børn og forældre og som sætter varige aftryk i vores børn liv og valg af uddannelse og karriere.