Fra rammer til indhold

Folkeskolereformen har som formål at løfte elevernes faglighed og trivsel. For at sikre dette løft er der opsat nationale mål for elevernes faglige udvikling og trivsel. Disse mål har været til stor diskussion, og der er udtrykt modstand mod at opstille mål for læring og trivsel. Modstanden har mange begrundelser både pædagogiske og politiske. Der er dog generel enighed om, at målstyring er en vej til udvikling.

Den offentlige debat om implementering af reformen har handlet meget om rammer. F.eks.;

• Skoledagens længde
• Lektiecafeens placering på dagen
• Antallet af lektioner i nye fag, understøttende undervisning m.v.

Debatten har ikke handlet om kvaliteten af undervisningen eller folkeskolereformens mål om øget faglighed og trivsel blandt eleverne. Ved at sætte kvalitet på dagsorden kan Skole og Forældre bidrage til at flytte fokus fra rammer til indhold.

Skole og Forældre vil gerne bringe debatten ind på undervisningens kvalitet, fordi:

• Undervisningens kvalitet er det væsentlige i reformen og det der skal løfte faglighed og trivsel
• Det kan styrke skolebestyrelserne i arbejdet med at sikre implementering af reformen og skabe gode rammer for reformens indhold
• Her er en bane, hvor Skole og Forældre kan vise de positive/konstruktive sider af reformen og dermed lægge afstand til kritikerne og skabe en platform for den positive stemning, som er ved at brede sig blandt skolens parter – som det ses gennem vores og andres undersøgelser.

Veje til bedre kvalitet i undervisning og læring

Der kan skabes bedre kvalitet i læring og undervisning ved at:

• have tydelige og høje forventninger til alle parter
• inddrage feedback til og fra eleverne i arbejdet med læringsmål og i skole-hjem-samarbejdet
• skolens ledelse forpligter sig til kvalitetssikring af undervisningen, så effekten heraf kommer i fokus.
• have fokus på den enkelte elevs trivsel, alsidige udvikling og faglige progression. Også de nationale tests skal anvendes til at holde fokus på elevens individuelle mål.
• have en bredere kvalitetsopfattelse end testresultater
• sikre de nødvendige kompetencer og motivation hos personalet
• sikre bedre trivsel gennem et godt læringsmiljø – fysisk og psykisk
• sikre aktive og engagerede forældre gennem eksempelvis god forældrekommunikation

Sådan opnår vi bedre kvalitet i undervisning og læring

• Kvalitet i implementering af reformen skal sikres ved et grundigt forarbejde med involvering af forskning, evidens og erfaring fra andre parter.
• Reformens elementer skal implementeres på baggrund af en grundig vurdering af hvordan elementet kan bakke op om reformens overordnede mål
• Kommuner og skoler m.v. skal opstille operationelle mål for udfoldelse af reformen lokalt
• Kommuner og skoler skal løbende følge udviklingen i de opstillede mål og tilrette strategi i forhold til udviklingen
• Skolebestyrelsen skal føre tilsyn med implementering af reformen lokalt
• Lokalpolitikerne skal være i tæt dialog med skolebestyrelserne omkring udviklingen på den enkelte skole – løbende evaluering af implementering og målopfyldelse

Hvad skal der konkret til for at få mere kvalitet i undervisningen?

Der skal skabes et trygt og positivt læringsmiljø

• Høje og realistiske forventninger til eleverne
• Tydelige rammer om undervisningen
• God klasserumsledelse
• Tydelige sociale spilleregler i klassen

Der skal være tydelige og tilpassede læringsmål

• Læringsmål skal være retningsgivende og realistiske
• Læreren kan opsætte læringsmålene, baseret på en vurdering af elevens forudsætninger og læring, eller læreren og eleven (og eventuelt forældrene) kan opsætte dem sammen
• Læringsmålene skal være tydelige og synlige for eleverne - og også gerne for forældrene
• Det er vigtigt, at hver enkelt elev forstår, hvad han eller hun skal – og hvorfor
• Der kan arbejdes med individuelle såvel som fælles mål

Der skal skabes muligheder for feedback i undervisningen

• Dialog mellem lærer og elever om, hvor de er henne, hvad der fungerer godt, og hvad der udfordrer
• Løbende tilpasning af undervisning og elevarbejde, hvor det sikres, at eleverne ved hvor der skal fokuseres, og at målene indfries
• Formidling af viden på en anerkendende måde
• Eleverne skal kunne fortælle læreren, hvordan undervisningen virker for dem

Eleverne skal inddrages

• Lærerne indgår i en dialog med eleverne i undervisningen
• Der lyttes til eleverne, der gives tid til at tale, og deres synspunkter respekteres
• Fokus på elevernes forståelse af emnet, der undervises i
• Eleverne inddrages i valg af emner, metoder og arbejdsform, når det er hensigtsmæssigt

Undervisningen skal varieres

• Anvendelse af forskellige undervisningsformer skaber motivation blandt eleverne og tilgodeser deres forskellige forudsætninger og behov som en vigtig del af inklusionen. Der er ikke én metode, men en mangfoldighed af metoder som er den rigtige metode.
• Øget holddannelse, så man kan tage højde for forskellige læringsstile
• Inddragelse af bevægelse
• Metoder og mangfoldighed i metodevalget skal afbalanceres og samstemmes med undervisningens mål og indhold

Forældrene skal inddrages

• Øget fokus på forældrenes baggrund, engagement og involvering i skolen
• Klart og utvetydigt forældresamarbejde
• Forældrenes ressourcer inddrages hjemme (eks. hjemme-læringsmiljø, involvering, holdning til skole- og undervisningsmaterialer, højtlæsning)
• Forældrenes ressourcer inddrages på skole (eks. inddragelse af forældrenes kompetencer i undervisning, planlægning af aktiviteter, rammesætning, læringsmål)

Fokus på lærer- og pædagogkompetencer

• En solid faglig såvel som pædagogisk viden skal være til stede
• Lærerens kompetence til at skabe positive og konstruktive relationer til enhver elev og en klasse som helhed er vigtig for en vellykket undervisning
• Løbende kompetenceudvikling
• Godt arbejdsmiljø

Hvad kan skolebestyrelsen gøre?

Skolebestyrelsen kan påvirke skolens arbejde med elevernes læring på et overordnet plan eksempelvis ved tilsyn med skolens virksomhed, udarbejdelse af princip for skolens arbejde med elevernes læring og godkendelse af budget.

Tilsyn med skolens virksomhed

Skolebestyrelsen har ret og pligt til at føre tilsyn med skolens virksomhed. Tilsynet foregår på bestyrelsesmøderne, hvor elevernes læring kan sættes på dagsordenen.

Skolebestyrelsen kan bede om, at skolelederen redegør for, hvad skolen arbejder med i forhold til eks.:

• Et trygt og positivt læringsmiljø?
• Læringsmål?
• Feedback / feedforward?
• Inddragelse af elever og forældre?
• Varieret undervisning?
• Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger?

Princip for skolens arbejde med elevernes læring

Skolebestyrelsen har både ret og pligt til at formulere principper og føre tilsyn med, om skolen i praksis lever op til principperne og øvrige mål for skolens virke.

En måde at understøtte skolens arbejde med elevernes læring på er, at der formuleres et princip for skolens arbejde med elevernes læring.

Princippet for samarbejdet mellem skole og hjem, skolens værdigrundlag og ordensregler kan også indeholde elementer, der kan bidrage til at understøtte elevernes læring.

Budget

Skolebestyrelsen skal godkende skolens budget ud fra de rammer, som kommunen har besluttet.

Skolebestyrelsen har dermed direkte adgang til at påvirke fordelingen af ressourcer, så de understøtter de elementer, der er afgørende for et godt arbejde med elevernes læring.

Skolebestyrelsens redskaber

Se generelt Skolebestyrelsens værktøjskasse på Skole og Forældres hjemmeside for konkrete redskaber til at støtte skolebestyrelsens arbejde.

Se især hæftet Skolebestyrelsens arbejde - elevernes læringsudbytte vedrørende arbejdet med kvaliteten i undervisning og læring