Skal jeg træde ud af skolebestyrelsen, når min datter går ud af niende klasse?

Skal jeg træde ud af skolebestyrelsen, når min datter går ud af niende klasse?

Jeg blev valgt til skolebestyrelsen sidste år, og næste år er min yngste datter færdig med niende klasse. Skal jeg så træde ud af skolebestyrelsen?

Svar:

Det eneste sted, der peger på situationer, hvor forældrerepræsentanter skal træde ud af skolebestyrelsen er folkeskolelovens § 43, stk. 2. Her står der, at ”En forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når barnet optages i en af de skoler, der er nævnt i § 33, stk. 2”. Af loven bemærkninger fremgår det, at forældrerepræsentanten skal udtræde af skolebestyrelsen, når barnet optages i en fri grundskole, statsskole, efterskole, husholdningsskole, håndarbejdsskole, ungdomskostskole og gymnasieskole, eller hvis barnet hjemtages til hjemmeundervisning – alt sammen med henblik på opfyldelse af undervisningspligten. Forældrerepræsentanten kan udtræde, hvis barnet udskrives f.eks. i forbindelse med ungdomsuddannelse eller optagelse på en anden folkeskole.

Du skal altså ikke udtræde, men kan gøre det.

Senest opdateret den

22. september 2016

af

pe

Læs også

01.04.25
Flere valgfag i udskolingen
Over de kommende år skal eleverne i udskolingen have flere valgfag - både med og uden eksamen. Det stiller krav til elever, personale og skoleleder,...
18.03.25
Overblik over folkeskolens kvalitetsprogram
Der er i alt 33 initiativer i aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, som vi her giver et overblik over – med et særligt fokus på, hvor de enkelte...