Svar:

Kommunens budgetmodel bestemmer, hvordan de kommunale midler til folkeskolen bliver fordelt på hver enkelt skole.

Budgetmodellerne ser forskellige ud fra kommune til kommune, men følgende parametre findes i mange kommunale budgetmodeller:

• Grundbeløb
• Skolens elevtal
• Skolens socioøkonomiske grundlag
• Udgifter til specialundervisning

Generelt kan man sige, at budgetmodeller:

• Bør afspejle virkeligheden i rimelig grad 
• Ofte medfører bestemte incitamentsstrukturer
• Er tættere på virkeligheden jo flere parametre den indeholder
• Skal kalibreres, så effekter af ændringer modsvarer virkeligheden
• Kan understøtte bestemte målsætninger

I princippet kan man anbringe et hvilket som helst parameter i en budgetmodel, eksempelvis resultater i trivselsundersøgelser, klassekvotienter, afgangskarakterer efter 9. klasse, konkurrenceudsathed i forhold til privatskoler, andel tid som lærerne underviser m.v.

De grundlæggende overvejelser, som skolebestyrelserne bør have, er følgende: 

• Tager budgetmodellen højde for, hvordan virkeligheden faktisk er?
• Hvilken udvikling i skolesystemet vil budgetmodellen medføre?
• Hvilken udvikling ønsker skolebestyrelsen, at budgetmodellen skal understøtte?

Budgetmodeller kan være komplekse og i nogle tilfælde drive en udvikling i en bestemt retning, som kun få har gjort sig klart og som ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med de øvrige beslutninger, man tager i en kommune om skolevæsenets udvikling.

Det er svært at pege på en bestemt budgetmodel som den optimale, fordi det afhænger af, hvilke udfordringer, jeres skoler har i dag, og hvor I gerne vil hen. I kan spørge jer selv: 

• Hvad er det største problem på skolerne i kommunen i dag? 
• Hvor vil I gerne hen?
• Understøtter budgetmodellen løsningen af jeres største problemer og hjælper den jer til at nå jeres mål?