Folkeskoleloven angiver, hvor lang tid eleverne skal være i skole i løbet af et skoleår, men kommunerne beslutter, hvor mange og hvor lange skoledage, eleverne skal have. Det mest almindelige er 200 skoledage om året, men kommunen kan beslutte, at der skal være flere skoledage, som så bliver lidt kortere.

Intentionen i forligskredsen bag folkeskoleloven er, at en skoledag normalt varer fra kl. 8.00-14.00 for de mindste elever, cirka kl. 8.00-14.30 for de mellemste elever og kl. 8.00-15.00 for de ældste elever. Det forudsættes i almindelighed, at undervisningen skal foregå mellem cirka kl. 8.00 og 16.00, medmindre der er tale om særlige arrangementer.

Minimumstimetallene og vejledende timetal ses i folkeskolelovens bilag 1.

Det er skolelederen og i sidste instans kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvordan elevernes skema skal være, men skolebestyrelsen skal hvert forår udtale sig om det kommende skoleårs skemaer, skolebestyrelsen fastsætter også principperne for elevernes undervisningstimetal og skoledagens længde.

Se også:

• Skemalægning
• Stadig problemer med skoledagens længde på mellemtrinnet
• Spørgsmål og svar om lange skoledage
• Princip for undervisningens organisering