Landsbyordning, børneunivers eller bare samdrevne institutioner

Landsbyordning, børneunivers eller bare samdrevne institutioner

Under nogle omstændigheder kan en skole og et dagtilbud eller et fritidshjem have fælles ledelse og altså også fælles bestyrelse. Noget af det, sådanne fællesbestyrelser skal være særligt opmærksomme på, behandles i denne artikel

Det er folkeskolelovens § 24 a, som er adgangen til, at en kommunalbestyrelse kan beslutte at indføre fælles ledelse mellem en lille folkeskole (”skoler i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 300 elever”) og et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem. Tidligere var det sådan, at det var en forudsætning for etableringen af ordningen, at bestyrelserne for det eksisterende dagtilbud og for skolen anmodede om ordningen. I dag er kravet alene, at kommunalbestyrelsen først indhenter de berørte bestyrelsers udtalelse. Af kommentarerne til loven fremgår det, at bestemmelsen også finder anvendelse for ”små afdelinger af en skole, hvor afdelingen opfylder de samme krav som stilles til små skoler”. I så fald bliver skolebestyrelsen for den store skole, der rummer den lille afdeling, udvidet med repræsentanter for dagtilbuddet eller fritidshjemmet og vil så være fællesbestyrelse for det hele. I nogle kommuner kører der endvidere forsøg godkendt af undervisningsministeriet med samdrevne institutioner, hvor skolerne hverken er små eller små afdelinger af en større skole. Folkeskolelovens § 24 a har i øvrigt en parallel i § 24 b, der på fuldstændig tilsvarende vis gør det muligt at have fælles ledelse og fælles bestyrelse for en folkeskole og en ungdomsskole.

Effektive møder

Flere institutioner under samme paraply giver alt andet lige mere at holde styr på i fællesbestyrelsen. I forhold til en almindelig skolebestyrelse er der mere lovgivning, der spiller ind, der er flere budgetter i stedet for budgettet, og dagtilbuddet har pædagogiske læreplaner, som bestyrelsen skal være med til at udarbejde, evaluere og følge op på, mens der stadig er alt det, en almindelig skolebestyrelse ofte har nok at gøre med at nå. Samtidig stiller det store krav til mødeledelsen, at der er flere medlemmer i bestyrelsen end i en gennemsnitlig skolebestyrelse. Mødelederen har ansvaret for, at alle kommer til orde, og at drøftelserne holdes på sporet.

Vær opmærksom på skillelinjerne

Mødelederen skal i øvrigt også være opmærksom på, hvem der er med til at beslutte hvad. Det fremgår af bemærkningerne til folkeskoleloven, at beslutninger, der udelukkende har betydning for dagtilbuddets eller fritidshjemmets virksomhed, skal træffes af de medlemmer af fællesbestyrelsen, der er repræsentanter fra dagtilbuddet eller fritidshjemmet. Tilsvarende skal beslutninger, der udelukkende har betydning for skolen, træffes af de medlemmer af fællesbestyrelsen, der er repræsentanter for skolen. Beslutninger, der træffes på denne måde, skal forinden drøftes i den fælles bestyrelse. Så selv om bestyrelsen er fælles, spiller det en vigtig rolle i beslutningsprocessen, hvilken del af den samdrevne institution, den enkelte repræsenterer.

Når der træffes beslutninger på den måde for dagtilbuddet, fritidshjemmet eller skolen, så skal forældrerepræsentanterne udgøre flertallet. Det fremgår af § 24 a, stk. 4. Det er derfor givet, at der i sammensætningen af bestyrelsen skal være flere forældrerepræsentanter end personalerepræsentanter fra daginstitution eller fritidshjem og flere forældrerepræsentanter end personale- og elevrepræsentanter fra skolen. Det skal fremgå af styrelsesvedtægten, hvordan bestyrelsen skal sammensættes.

Adskilte budgetter

Folkeskolelovens regler om samdrift afgør, at der skal udarbejdes særskilt budget og regnskab for skole og dagtilbud, så bestyrelsen havner ikke i en diskussion om, hvorvidt pengene skal bruges på en ny sandkasse til børnehaven eller nye stole til udskolingen. Men budgetterne er ikke alene adskilte, der er også forskel på, hvad bestyrelsen har at sige i forhold til de to budgetter. Hvor repræsentanterne for skolen skal godkende skolens budget og ad den vej har adgang til konkret at ændre i tallene i budgettet, så kan repræsentanterne for dagtilbuddet alene vedtage principper for anvendelsen af budgetrammen. Det er i hvert fald, hvad dagtilbudsloven siger, men den enkelte kommune kan godt gå videre end det og give bestyrelsen samme beføjelser, som skolebestyrelsen har i forhold til skolens budget.

Arbejd for hele skolen

Når man repræsenterer forskellige afdelinger og oven i købet også har særlig beslutningskompetence i forhold til den afdeling, man repræsenterer, kan det være nærliggende for bestyrelsesmedlemmerne, at de fokuserer på at varetage ”deres” afdelings interesser. Dermed risikerer man også, at man mister blikket for, hvor man kan nå hen med den samlede landsbyordning. Hvis bestyrelsesarbejdet skal løfte sig over den snævre interessevaretagelse, må i – både som enkeltpersoner og som samlet bestyrelse – beslutte jer for, at det skal være sådan. Tal om det i bestyrelsen, og gør det især, når der har været valg.

Kommunikation

Enhver bestyrelse ved, at det er en udfordring at etablere en effektiv kommunikation med sine baglande, og når man er bestyrelse for forskellige institutioner bliver det ikke lettere. I en skole vil man i høj grad gøre brug af forældreintra, men der får man nok ikke kontakt til forældrene til vuggestue- og børnehavebørnene. Så hvis I ikke har en fælles platform, så gælder det om at finde ud af, hvordan i bedst kommunikerer med alle.

Tal med skolelederen om mulige kommunikationskanaler og find i fællesskab frem til veje og processer for kommunikationen til baglandene, som er effektive og enkle.

Husk, at man også kan kommunikere på anden måde en blot skriftligt. Se dette eksempel, hvor skolebestyrelsen har lavet årsberetningen som en video.

Senest opdateret den

25. oktober 2021

af

pe

Læs også

23.02.23
Princip for meddelelsesbogen
Skole og Forældre har formuleret nedenstående princip for meddelelsesbogen til inspiration til skolebestyrelserne
27.01.23
Passer jeres skole til børnenes grundlæggende behov?
Børne- og skoleforsker Louise Klinge oplister seks grundlæggende behov, som skal opfyldes hos børnene, for at de kan få et godt skoleliv. Opfylder...