Debatindlæg af Rasmus Edelberg, formand for Skole og Forældre, og Finn Kristensen, formand for Dansk Skoleidræt. Bragt i Idrætsmonitor 1. juni 2023

Når forældre peger på, hvordan en god skoledag ser ud, så er det en dag, hvor der er mere balance mellem stillesiddende undervisning og leg, kreativitet og bevægelse. Med andre ord en mere varieret og motiverende skoledag, hvor eleverne fx opnår læring og trivsel gennem aktiviteter med kroppen.

Det viser en ny undersøgelse fra Skole og Forældre, hvor 78 % af forældrene peger på, at de i højere grad end nu ønsker, at deres børn bruger kroppen aktivt.

Det er et højt og særdeles positivt tal i vores optik, og det ligger nok meget godt i forlængelse af en typisk snak hjemme i familierne over aftensmaden: ”Har du haft en god dag i skolen i dag?”

Svaret vil typisk være et ja, hvis der ikke har været for meget larm i klassen. Hvis det har været en dag, hvor der har været højt humør, et godt klassefællesskab samt spændende og aktiverende undervisning – hvilket bevægelse i høj grad kan skabe. Ofte i en kombination med tavleundervisning og noget selvstændigt arbejde, hvor der er ro og tid til fordybelse, og hvor lærerne har tid til at hjælpe, når der er brug for det. Men altså også en varieret dag, hvor der er involveret noget kreativt med kroppen.

Hvor navneordenes bøjning måske forklares på tavlen og efterfølges af diktatstafet i skolegården. Eller hvor geometriske former fra matematik lokaliseres og aftegnes fra skolens nærområde. Heldigvis er rigtig mange lærere og pædagoger flittige til at tænke i de baner - og inspireres blandt andet løbende af Dansk Skoleidræts aktivitetsdatabase gennem nye øvelser til skolens forskellige fag.

Gryden skal holdes i kog
Og det er i virkeligheden det, det handler om. At holde gryden i kog og være konsekvent med at bruge bevægelse som en del af didaktikken som underviser. Lærere og pædagoger ved, at det har en positiv effekt på eleverne at skabe den form for læringskontekst og insistere på den varierede skoledag. Også når det regner, og man er henvist til et trangt klasseværelse, hvor bordene måske i en fart skal trækkes til siden for at få plads til en aktivitet. Når det er sagt, kan rammerne kan rammerne være udfordrede, når det gælder tid, sted og prioritering – især i udskolingen.

På den enkelte skole kan vi gøre en del. Her skal der skabes en bevægelseskultur, hvor bevægelse naturligt indgår i undervisningen og er et afgørende element for en mere varieret og motiverende skoledag. I 2022 kom undersøgelsen ”Afgørende faktorer for bevægelse i skolen”, som Praksiscenter for Idræt og Bevægelse i Skolen under Dansk Skoleidræt stod bag. Her indgik såvel forældre som skolens øvrige aktører i et større ekspertpanel, og der blev peget på, at skolebestyrelserne bør forholde sig aktivt til bevægelse og føre tilsyn for at vise skoleledelsen, at man finder det vigtigt. Det kunne fx ske ved, at skolebestyrelserne nedfælder principper på området. Det kan vi kun opfordre til finder sted - og i den sammenhæng har Skole og Forældre og Dansk Skoleidræt udviklet principper, man som skolebestyrelse kan lade sig inspirere af.

På samme måde er skolelederne naturligvis helt centrale i kæden, da de skal gå forrest i at sikre, at der udvikles en bevægelseskultur på skolen - og får sat en proces i gang for det, hvis man har brug for det lokalt. På samme vis som at lærere og pædagoger hyppigt bør bringe bevægelse op i deres faglige dialoger og på diverse mødefora.

Dertil kommer selvfølgelig eleverne. Følgeforskningen til skolereformen viste, at bevægelse var et af de elementer, som eleverne var gladest for. Men ofte lyder det nedslående, at eleverne ikke mener, de får den bevægelse, de i bund og grund har krav på. Eleverne har en vigtig stemme, og den bør blandt andet bringes i spil i elevrådene, hvor de også kan gøre opmærksom på, hvis der ikke er bevægelse nok. Og i de ældste klasser skal eleverne opfordres til at gå forrest – de store vil faktisk gerne bevægelse, men det skal give mening, og de vil have medbestemmelse.

Politikerne er også enige i, at vi bør lave skole på en anden måde, der kombinerer ånd og hånd langt bedre. Når en mere praktisk skole er til diskussion, så må vi også holde dem fast på, at bevægelseselementet fortsat skal være i fokus. Især nu, hvor udvidede frihedsgrader mange steder har medført to-voksen-ordninger og kortere skoledage på bekostning af den understøttende undervisning, som var et rum, hvor kroppe kunne sættes i spil.

Skolen indeholder samlet set et væld af aktører og fora, hvor det fælles ønske om at skabe en mere varieret skoledag med bevægelse og læring med kroppen kan tages op. Lad os nu gøre noget ved det og bruge de muligheder. Intet kommer af sig selv, så lad os nu få hjulpet lærerne til at skabe en kreativ og kropslig skoledag for eleverne.