National handleplan mod skolefravær mangler fokus på forebyggelse

National handleplan mod skolefravær mangler fokus på forebyggelse

22 initiativer fra regeringen er omdrejningspunkt i ’National handleplan mod skolefravær’. Initiativer som et lettilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge i mistrivsel, forsøg med online undervisning og sænkelse af klasseloft fra 28 til 26 i indskolingen.

Formand for Skole og Forældre Regitze Spenner Ishøy ser gode intentioner i de politiske tiltag, men for lidt fokus på forebyggelse. Noget hun forventer kommer politisk, når VIVEs undersøgelse og anbefalinger til at løse langvarigt bekymrende fravær lander i starten af den nye år.  

”Vi skal have fokus på at forebygge skolefravær. Færre børn i klasserne, færre skift i børnenes liv og mere stabilitet og tryghed. Børnene skal omgives af nok kendte og uddannede lærere og pædagoger, der er dygtige til klasseledelse, relationsarbejdet og har indsigt i børns udvikling. Det, og støtte i tide, vil være afgørende for skoletilknytningen. Det håber jeg, der er fokus på i det kommende arbejde.” 

Hun mener også, at der skal være tid til at arbejde forebyggende både for de fagprofessionelle og PPR. Og så skal de fagprofessionelle have kompetencerne til at handle, når begyndende tegn på bekymrende skolefravær kommer. 

Styrk skole-hjem-samarbejdet og lav en tovholderfunktion 

Når forældre henvender sig til Skole og Forældres forældrerådgivning, går det igen, at der er forældre, som oplever at stå alene, og at de skal kæmpe en lang kamp om fx at få støtte til deres barn. Imens skal de ofte levere viden mellem systemer, der ikke taler sammen pga. forskellige lovgivninger, og at de skal agere jurister, projektledere og lærere på samme tid.  

”Vi bør have en tovholderfunktion, der sikrer, at forældrene ikke står alene med alle de opgaver, der følger med, når man har et barn, der ikke kan komme i skole. Det er hårdt for familierne, og det skaber ulighed. Forældre skal kunne være forældre og ikke alt muligt andet,” siger Regitze Spenner Ishøy. 

Formanden synes, at den pædagogisk-didaktiske handleplan, som den lovforberedende ekspertgruppe har anbefalet, har gode elementer som fx et handlingsperspektiv og opfølgning, men der vil være brug for at få skabt klarhed over, hvem der så handler, og hvordan man konkret inddrager forældre og deres perspektiver. 

”I dag oplever en del forældre, at deres bekymringer ikke bliver taget alvorlige, og det er virkelig en udfordring. For forældrene har vigtig viden om deres børn, og hvis den bliver inddraget tidligt, så kan det gøre en stor forskel. Samarbejdet mellem skole og hjem er vigtig, så hvordan vi bliver bedre til det samarbejde, skal vi også være langt mere nysgerrige på. ” 

Udgivet den

7. oktober 2025

af

mas

Læs også

02.10.25
Negative oplevelser af folkeskolen påvirker forældrenes kryds til kommunalvalget
De største udfordringer for folkeskolerne er inklusion af elever med særlige behov, uro i klasserne og manglende penge. Det mener forældrene i en ny...
30.09.25
Skolebestyrelser skal fastsætte principper og regler for mobiler med nyt lovkrav
Regeringen og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået en aftale om...