”Børn skal have støtte og et trygt miljø til at blomstre i. De rammer, vi tilbyder i dag, er slet ikke gode nok. Bedre trivsel kan understøttes af nærværende voksne omkring børnene. Men løsningen er ikke alene at sætte to lærere ind i klassen. Vi har allerede svært ved at rekruttere kvalificeret personale, og derfor skal vi simpelthen have flere værktøjer og ressourcer i spil - og det skal ske hurtigt. For lige nu gambler vi med vores børns fremtid,” siger Rasmus Edelberg. 

Formanden peger bl.a. på, at der skal langt mere fokus på de forbyggende indsatser som fx at få PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) helt ind på skolerne, styrke SFO’en, have en klasselærer, lave tilpasset undervisning og ikke mindst få inddraget forældrene, så der i fællesskab kan laves en hurtig indsats, når et barn viser tegn på mistrivsel. Men derudover er der også behov for, at lærere og pædagoger, i samarbejde med PPR-teamet og specialpædagogisk rådgivning, har tiden til at hjælpe de børn, der ikke har det godt samt de rette kompetencer. Det kræver politisk prioritering af bedre rammer og ressourcer til børnene. 

Forældrenes fortællinger bekræfter psykologernes oplevelser 

I Forældrerådgivningen, der rådgiver forældre til skolebørn, er mistrivsel et emne, der gennem årene fylder mere og mere. I 2020 handlede 8% af opkaldene om emnet, mens det gælder 30% i 2022.  

”Det er frustrerede forældre, der ringer ind, og ofte er det fordi, at det er gået i hårdknude. Børnene får ikke den støtte, de har fået tildelt, og forældre ved ikke, hvad de skal stille op. Det tærer på forældrenes psykiske overskud, og det går jo i sidste ende ud over barnet, der har ekstra meget brug for dem, når de ikke trives i skolen,” siger Rikke Alice Bille, der er leder af Forældrerådgivningen.  

En undersøgelse blandt forældre til børn med særlige behov, lavet af Skole og Forældres magasin Skolebørn, bekræfter den oplevelse. 58 % oplever, at samarbejdet med skolen og/eller kommunen har haft en negativ betydning for deres psykiske overskud til at tage sig af deres barn. 20% oplever, at det har haft en positiv betydning.  

LÆS MERE: Ny undersøgelse blandt forældre til børn med særlige behov