6 ud af 10 forældre oplever, at samarbejdet med skolen og/eller kommunen har haft en negativ betydning for deres psykiske overskud til at tage sig af deres barn. Kun 2 ud af 10 forældre oplever samarbejdet som en hjælp. Mange venter meget længe på hjælp, høres ikke og oplever, at de får skylden for deres barns mistrivsel. Det viser en undersøgelse lavet af Skole og Forældres magasin Skolebørn blandt forældre til børn med særlige behov.

Skyld hjælper på ingen måde vores børn. Det gør det kun værre, når samarbejdet ikke fungerer, og man som forældre sidder tilbage med en følelse af, at mistrivslen ikke bliver taget alvorligt, og den rette hjælp derfor heller ikke kommer. Det går ud over barnet og hele familien. En forælder i undersøgelsen fortæller bl.a.:

”Mit psykiske overskud var i forvejen meget lavt, så det blev rigtig slemt i forbindelse med manglende samarbejde med skolen. Det betød blandt andet, at lillesøster ikke fik den opmærksomhed, hun havde brug for, og hendes fravær steg.”

Flere rapporter og undersøgelser viser, at vores børn og unge mistrives. Det gælder bl.a. en ny undersøgelse fra Center fra Ungdomsforskning og Sundhedsprofilen 2021.

Og over 1000 PPR-psykologer har udtrykt deres bekymring over de ramme, som vores børn og unge tilbydes af hjælp i et åbent brev til politikerne. De ser intet håb ser for at vende den stigende mistrivsel, hvis rammerne ikke bliver ændret. 

Mange politikere anerkender problemet, men hvad vil de gøre for at forebygge, og hvilke løsninger skal der til her og nu?

Fire forslag til at komme mistrivsel til livs

I dag kan alle børn- og unge blive ramt af mistrivsel. Der er tale om en ny udsathed, som bl.a. professor og centerleder for CeFU, Noemi Katznelson kalder det, og flere peger på, at det ikke er hos børn og unge selv, at problemet findes, men i de rammer, vi som samfund tilbyder dem. De reagerer sundt på noget, der er usundt for dem.

Derfor er der brug for, at der fra politisk side kigges på netop de rammer. Vi skal have gjort op med at se det som et individuelt problem, der bor hos børn- og unge og familien. Og ikke mindst gøre op med at pege på forældrene som årsag til deres børns mistrivsel. For hvis vi skal komme mistrivsel til livs, så er der brug for samarbejde. Skole og forældre har fire forslag, som politikerne kan tage med sig:

#1 Alle skoler skal have en trivselsvejleder. Vi skal sidestille trivsel med faglig læring.

#2 Handleplan skal laves indenfor 10 dage ved mistrivsel. Sådan er det allerede i dag i følge undervisningsmiljøloven, når det handler om mobning. Men det er for snævert – kravet skal gælde mistrivsel generelt, da alt for mange forældre oplever ikke at blive taget alvorlige og inddraget.

#3 Flere aktiviteter, hvor eleverne har medbestemmelse og dannes i fællesskaber. Det skal være en del af forebyggende indsatser, som der skal være i både skole og SFO-regi.

#4 PPR skal være til stede på alle skoler, så der er let adgang til hjælp for børn, forældre og fagprofessionelle. Vi skal søge for, at der samtidig er tid til det relationelle arbejde hele vejen rundt.

Skyld hjælper ikke vores børn og unge. Det gør gode rammer og godt samarbejde. Så husk at sætte dit kryds ved den politiker eller det parti, der vil sikre mere trivsel og samarbejde.