Brug for nytænkning, så flere og forskellige forældre engagerer sig i folkeskolen
Debatindlæg bragt i Skolemonitor 17. maj 2022
Forældrene vil gerne engagere sig frivilligt, og mange finder det heldigvis meningsfuldt at sidde i skolebestyrelsen.
Men der er desværre også en række barrierer, der betyder, at nogle står udenfor. For at få flere med, bør vi give skolebestyrelserne mere indflydelse, sørge for uddannelse og gøre det til borgerligt ombud.
Der er valg til skolebestyrelser landet over, og desværre er meldingerne, at der flere steder mangler kandidater til posterne.
Skolerne plejer at lykkes med at få nok valgt ind, blandt andet ved at prikke folk på skulderen, men hvorfor er der ikke kampvalg på alle skoler?
Når jeg hører Ellen Trane Nørby, undervisningsordfører for Venstre, tale om, at skolebestyrelserne skal have flere beslutningskompetencer, så bliver jeg oprigtig glad. Og nu har Thomas Gyldal Petersen (S), formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg også været ude med lignende forslag.
Det er tydelige tegn på en stigende politisk anerkendelse af, at skolebestyrelserne spiller en vigtig rolle – og bør spille en større rolle i at forankre folkeskolen demokratisk i lokalsamfundet.
Få kommuner prioriterer kurser
Overlader vi flere beslutninger til skolebestyrelserne, så øger vi tilliden til demokratiet i praksis.
Der vil være mere at få indflydelse på som forældre. Fra retning om alt fra morgenmad, mavebluser og mobbestrategi til skoledagens længde og nye fag, når skolerne sættes fri.
Men med et større ansvar til skolebestyrelserne, så bør man også anerkende skolebestyrelsernes funktion ved at ligestille det med andre offentlige hverv.
De fleste kommuner prioriterer og investerer i egne introforløb samt et 3 dages introduktionskursus, Kattegat, til nyvalgte kommunale bestyrelsesmedlemmer. Her får de en introduktion til den nye rolle og mulighed for at drøfte opgaver og dilemmaer.
Den slags uddannelse er der også brug for, når det gælder nye skolebestyrelsesmedlemmer – ikke mindst i lyset af stigende ansvar.
Vi oplever desværre, at uddannelse af skolebestyrelserne bliver nedprioriteret i kommunerne.
I år, hvor der er valg til skolebestyrelsen, har blot 9 kommuner booket et uddannelseskursus hos Skole og Forældre. Derudover har 7 meldt, de måske er interesseret i et. I 2018 blev der booket 40 introkurser.
Bestyrelsesarbejde bør være borgerligt ombud
Derudover er der en anden ting, der kan gøre skolebestyrelsesarbejdet mere attraktivt. Nemlig at gøre det til borgerligt ombud, så medlemmerne kan tage fri, når arbejdet i bestyrelsen kalder. Sådan var det frem til 2014.
Skolebestyrelsesmedlemmer deltager i mange ting. Om aftenen, hvor skolebestyrelsesmøderne ofte holdes, men også i dagtimerne, når der fx er ansættelsessamtaler eller arbejdsgrupper med elever og medarbejdere om nye tiltag.
I 2021 undersøgte Skole og Forældre, hvor meget tid skolebestyrelsesmedlemmerne brugte på arbejdet. 47% af de adspurgte brugte 2-6 timer om måneden og 25% 4-6 timer.
Det kan for nogle forældre virke som en overvældende opgave at deltage i skolebestyrelsesarbejdet og bruge tid på det i en forvejen presset hverdag med fuldtidsjob, fritidsaktiviteter og meget andet.
Får forældre ret til at deltage og mulighed for lønkompensation, kan det måske få flere og andre typer af forældre til at engagere sig.
Behov for flere typer af forældre
I dag er hovedparten i skolebestyrelserne forældre med en kort- eller mellemlang videregående uddannelse (55,64 %), mens et mindretal har en lang videregående uddannelse eller forskeruddannelse (33,56%).
Forældre med en erhvervsuddannelse eller uden videregående uddannelse er til gengæld et sjældent syn.
Forældre, der måske ikke har flextid og er bundet af butiksarbejde, aftenarbejde mv., men som er vigtige stemmer i vores fælles folkeskole.
Så, kære politikere, tak, fordi I begynder at anerkende skolebestyrelserne og vil give dem flere beslutningskompetencer. Det er et stort skridt på vejen.
Lad os komme helt i mål, så vi får endnu stærkere folkeskoler med forskellige, topengagerede, kompetente forældre i skolebestyrelsen, der også forstår at navigere i og bruge friheden konstruktivt.
Det kræver en opdateret fordeling af roller og ansvar, uddannelse og borgerligt ombud.
