Fire ud af fem folkeskoler mangler penge
En ny undersøgelse, som Skole og Forældre har foretaget blandt skolebestyrelsesformænd og –næstformænd på folkeskoler, viser, at kun omkring hver femte mener, at der er tilstrækkeligt med penge på budgettet i dette skoleår i forhold til de opgaver, som skolen er pålagt.
Det er en forværring i forhold til de foregående år, hvor Skole og Forældre har lavet samme undersøgelse (Se tabel 1).
Tabel 1:
Skole og Forældres formand er bekymret over udviklingen.
- Undersøgelsen viser, at økonomien på folkeskolerne bliver mere og mere presset. En af de vigtigste opgaver for de nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer bliver at sørge for en bedre økonomi til folkeskolerne, både ved forårets økonomiforhandlinger med staten og ved efterårets forhandlinger om de kommunale budgetter, siger Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen.
Undersøgelsen peger på, at der især er brug for flere penge til børn med særlige behov, altså inklusion, men også skolens fysiske rammer, forberedelsestid og lavere klassekvotienter bliver stadigt vigtigere at bruge penge på ifølge skolebestyrelsesformændene (Se figur 1).
Figur 1:
- Mange skoler får ikke finansieret udgiften til specialskoleelever og inklusion. De fysiske rammer er udfordret af høje klassekvotienter og underviserne er presset på tid. Der er helt enkelt brug for flere penge til folkeskolen, siger Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen.
Skolebestyrelsesformændenes kommentarer
I undersøgelsen kunne respondenterne uddybe besvarelserne i et kommentarfelt. Her er nogle af skolebestyrelsesformændenes kommentarer:
”I Herning Kommune har vi lige skullet finde en besparelse på 1,4 procent på grund af øget forbrug på specialområdet.”
”Esbjerg Kommune giver ikke mulighed for andet end at halte en skoledag igennem på et tåleligt niveau.”
”Økonomien for folkeskolerne i Frederiksberg Kommune er så stram, at en skole dårligt nok kan male en bagtrappe uden det går ud over fx indkøb af materialer.”
”I Viborg Kommune er der for få ressourcer til, at den lokale folkeskole fortsat kan være det naturlige førstevalg for forældrene.”
”Et ekstremt stramt budget i Holstebro, der er en af landets absolut billigste skolekommuner, er lige blevet strammet med ca. 1.000 kr. pr. elev på grund af en politisk hovsa-løsning.”
”Økonomien i folkeskolen i Rudersdal Kommune hænger ikke sammen med de ønsker, der er til kvaliteten i undervisningen. Der sker et frafald af elever til privatskolerne blandt andet på grund af høje klassekvotienter.”
”Beregningsmodellen for at tildele økonomi i lønbudgettet er håbløs i Lejre kommune. Alle lærere med bare den mindste anciennitet udhuler lønbudgettet.”
Politikernes ansvar
- Folkeskolen skal være et attraktivt tilbud til Danmarks børn og deres forældre. Det er politikernes opgave at lave nogle stabile rammer, så det er muligt. Den opgave løser politikerne dårligt mange steder i dag, siger Mette With Hagensen.
Skole og Forældres formand opfordrer skolebestyrelsesmedlemmerne til at gå i dialog med de lokale skolepolitikere.
- De forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen har et særligt ansvar for at fortælle de lokale skolepolitikere, hvordan folkeskolerne i kommunen har det. Det er nu I skal leve op til det ansvar, siger Skole og Forældres formand.
Yderligere kommentarer: Mette With Hagensen, landsformand, Skole og Forældre. Mobil: 31716378
