Det første af de lovforslag, der skal omsætte folkeskolereformen til lov har netop været i høring.

Skole og Forældre er bekymret over, at lovforslaget betyder mere magt til kommunerne på skolebestyrelsernes bekostning.

- De folkevalgte snakker alle pænt om forældre, men det kan man ikke se af lovforslaget. Jeg synes folketinget skal holde fast i folkeskolen og ikke bruge folkeskolereformen til at indføre en kommuneskole, siger Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen.

Med lovforslaget får kommunerne stor frihed til at sammensætte skolebestyrelsen, til at give skoler fælles ledelse og dermed fælles skolebestyrelse, og lovforslaget ændrer også skolebestyrelsernes rettigheder på flere punkter fra at skulle godkende eller komme med indstillinger til udelukkende at skulle høres af kommunen.

- Jeg frygter at kommunerne vil nedlægge en masse skolebestyrelser og fylde resten af bestyrelserne med afdelingsledere og SFO-ledere. Og så må skolebestyrelserne nøjes med en høringsret på flere områder, end der er tilfældet i dag. Det er en udhuling af forældrenes indflydelse, som jeg er meget bekymret over. Forældrene bidrager i dag til at skabe nogle gode folkeskoler gennem skolebestyrelsesarbejdet. Det nuværende nærdemokrati risikerer at blive ødelagt, hvis forældrenes indflydelse bliver udhulet, siger Mette With Hagensen.

Kommunerne har i forvejen en meget omfattende indflydelse på, hvordan folkeskolen bliver drevet. Efter Skole og Forældres opfattelse er der ingen grund til at forskyde den balance yderligere i retning af kommunerne.

- Det er helt nødvendigt med et modspil til kommunernes regnearkspolitik, når eksempelvis folkeskolereformen skal rulles ud. Det er os forældre, der kan sørge for, at folkeskolen forbliver en levende og borgernær institution. Derfor skal skolebestyrelserne have mere indflydelse, ikke mindre, siger Mette With Hagensen.

Læs Skole og Forældres høringssvar

Yderligere kommentarer: Mette With Hagensen, formand, Skole og Forældre, mobil 31 71 63 78