Landsmødefokus på en stærk skolebestyrelse og folkeskolereform med kvalitet

Landsmødefokus på en stærk skolebestyrelse og folkeskolereform med kvalitet

Mette With Hagensen blev genvalgt som formand på Skole og Forældres landsmøde.

Kompetente skolebestyrelser, bedre kontakt til hver enkelt forælder og en fortsat stor opmærksomhed på at få folkeskolereformen implementeret med en god kvalitet.
Det var de tre fokuspunkter, der blev vedtaget i arbejdsprogrammet på Skole og Forældres landsmøde i Middelfart denne weekend.

Landsmødet havde, med over 220 deltagere, det højeste antal delegerede i Skole og Forældres nyere historie. De delegerede genvalgte Mette With Hagensen som formand uden modkandidater.

- Jeg er fantastisk glad for, at så mange engagerede skolebestyrelsesmedlemmer valgte at bruge en weekend på vores landsmøde. Det vidner om en stor interesse for folkeskolen blandt forældrene. Den interesse skal vi nu bruge til både at gøre hver enkelt skolebestyrelse stærkere og få folkeskolereformen ført ud i livet ude på hver enkelt skole, siger landsformand Mette With Hagensen.

Landsmødet valgte også repræsentanter til Skole og Forældres hovedbestyrelse.

- På landsmødet var det er tydeligt, at de delegerede bakker op om indholdet i folkeskolereformen og er enige i målene. Det, som det drejer sig om nu, er at få gennemført reformen. Målet for vores arbejde i skolebestyrelserne er en høj kvalitet i elevernes læring, siger Mette With Hagensen.

Læs Skole og Forældres arbejdsprogram for 2015

Yderligere kommentarer, landsformand Mette With Hagensen, mobil 31 71 63 78

Udgivet den

15. november 2014

af

Læs også

11.11.24
Kampvalg til formandsposten i Skole og Forældre
Skole og Forældre skal have ny formand, da Rasmus Edelberg ikke genopstiller. To velkendte ansigter har meldt ud, at de vil gå efter posten. Derfor...
11.10.24
Gratis kursus til forældre, der har børn med ordblindhed
Skole og Forældre tilbyder i samarbejde med VUC et landsdækkende gratis kursus til forældre, der har børn med ordblindhed, og hvis barn går på en af...