Formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg ser bekymret på det, der foregår lige nu i kommunerne, og som efter hans mening går alt, alt for stærkt.

”Overordnet er jeg enig i, at vi skal have en folkeskole, hvor der er plads til flere børn med særlige behov. Men vi kan ikke bare fra den ene dag til den anden nedlægge specialpladser og få børn med særlige behov til at starte i det almene, og slet ikke uden kompetenceudvikling og ressourcer. Mange skoler er ikke gearet til den opgave, og vi kommer til at begå samme fejl som med inklusionsreformen i 2012, når det går for stærkt. Det vil gå ud over børn, familier og skolen, og det bekymrer mig virkelig meget,” siger Rasmus Edelberg.
 
Ifølge formanden har mange kommuner fundet inspiration i Lillehammermodellen, hvor de fleste børn går i den almene skole. Men modellen kan ikke overføres 1-1 til den danske skole. I Lillehammer går der langt færre elever i klassen, der er to voksne og læreruddannelsen er anderledes. Derudover har det taget 10 år at nå dertil, hvor de er i dag.
 
Forældrene peger på flere og mere kvalificerede ressourcer
I undersøgelsen peger forældrene på, at hvis der skal være flere børn i den almene skole, så er der brug for bl.a. færre børn i klassen, to-voksen-ordning og mere specialpædagogisk viden. Den opfattelse deler formanden for Skole og Forældre.
 
”Forældre vil være sikre på, at der er kvalitet i det skoletilbud, som deres børn får. Derfor bliver vi nødt til at vise, hvordan vi kan levere den kvalitet for alle børn. I det arbejde skal vi have fokus på relationer, ressourcer, mindset, udvidet skole-hjem-samarbejde, systematik og dokumentation. Hvis vi kan levere på de fem ting, så tror jeg også, at tilliden til, at det kan lykkes at lave en skole for flere børn vil vokse. Det kan bedst ske gradvist,” siger Rasmus Edelberg.

For ham er det vigtigt, at politikerne prioriterer at styrke både det almene område og specialtilbuddene, for der vil fortsat være brug for begge dele. Det må for alt i verden ikke blive svære for børn at få den hjælp og støtte, de har behov for, og når man som udgangspunkt sender alle børn i det almene og nedlægger specialpladser, så ser det ud til at gå i den retning. I den nye økonomiaftale mellem regeringen og KL er der heller ikke fokus på at styrke specialtilbuddene, men kun det almene.

Udvalgte resultater fra undersøgelsen

Forældre til børn uden særlige behov på almenområdet
59 procent af forældre til børn uden særlige behov svarer, at der er børn med særlige behov i deres barns klasse.

78 procent af forældrene til børn uden særlige behov mener, at det har betydning for deres barn, at der er børn i klassen med særlige behov.

76 procent svarer, at de ikke har fået hjælp til at være forældre i en klasse, hvor der er børn med særlige behov.

64 procent svarer, at de ’slet ikke’ eller ’i mindre grad’ har tillid til, at flere børn med særlige behov kan være i den almene skole. Hvis folkeskolen skal kunne inkludere flere børn med særlige behov, så peger forældrene primært på, at der skal være færre børn i klassen, to-voksen-ordning, mere specialpædagogisk viden, mere struktur og forudsigelighed, kendt voksne omkring barnet og tilpasset undervisning.

Forældre til børn, der får specialundervisning på specialskole, i specialklasserække eller lignende
84 procent af forældre til børn, som i dag får specialundervisning, har ’slet ikke’ eller ’i mindre grad’ tillid til, at der kan være flere børn med særlige behov i den almene skole.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen, der er lavet af Skole og Forældre, er besvaret af i alt 1179 forældre i perioden 23. februar til 07. marts 2024. Undersøgelsen har via spørgsmålene fået svar fra tre grupper af forældre:
• Forældre til børn, der har særlige behov og får undervisning på almenområdet
• Forældre til børn som får specialundervisning på specialskoler, i specialklasserækker eller lignende
• Forældre til børn uden særlige behov

Undersøgelsen er geografisk repræsentativ. Blandt respondenterne er der en overvægt at kvinder og af personer med videregående uddannelse. Besvarelserne er derfor vægtede i forhold til køn og uddannelsesniveau.

Læs mere om undersøgelsen