Ny lokalafdeling i Rebild vil have større kommunale ambitioner for folkeskolen

Ny lokalafdeling i Rebild vil have større kommunale ambitioner for folkeskolen

Skole og Forældres nye lokalafdeling i Rebild har netop konstitueret sig. Bestyrelsen er enige om at kommunalbestyrelsen skal have større ambitioner for folkeskolerne.

Alle Rebild Kommunes otte skolebestyrelser var repræsenteret på den stiftende generalforsamling for Skole og Forældres lokalafdeling i Rebild Kommune.
Den nye bestyrelse har netop konstitueret sig og valgt Benjamin Holst som formand og Torsten Topbjerg som næstformand.

- Det at vi kan samle repræsentanter for alle otte folkeskoler til en generalforsamling er i sig selv en succes. Den store opbakning er et tegn på, hvor meget der er brug for en øget indsats omkring Rebild Kommunes Folkeskoler. Kommunen har den 7. billigste folkeskole i Danmark. Det har helt konkrete konsekvenser som nedslidte skoler og nogle meget uhensigtsmæssige nedskæringer, siger den nye formand, Benjamin Holst (Til højre på dobbeltportrættet).

- Vi skal nu have dialogen i gang med byrådet omkring deres prioriteringer omkring kommunens skoler.  Vi har brug for, at kommunens politikere har visioner for vores folkeskole. Vi skal have gang i dialogen med politikerne. Tænk bare på hvilken fantastisk folkeskole vi kunne få ved at tilføre flere midler, end tilfældet er i dag, siger næstformand Torsten Topbjerg (Til venstre på dobbeltportrættet).

Den nyvalgte bestyrelse for Skole og Forældre i Rebild Kommune består af følgende ni medlemmer:
Mikael Skovhus, Mads Carlsen, Torsten Topbjerg, Stig Jonstrup Pedersen, Søren Bonde, Lotte Bach Lykkenshede, Tonni Bjerregaard Rasmussen, Benjamin Holst og Bjørn Schaumann.

Yderligere information: Benjamin Holst tlf. 2480 6289 eller Torsten Topbjerg tlf. 5258 4736

Udgivet den

7. februar 2020

af

sp

Læs også

23.11.24
Skole og Forældre har fået ny formand
De delegerede på Skole og Forældres landsmøde har valgt næstformand Regitze Spenner Ishøy som ny formand. Den nye formand fik 101 stemmer mod 37 til...
11.11.24
Kampvalg til formandsposten i Skole og Forældre
Skole og Forældre skal have ny formand, da Rasmus Edelberg ikke genopstiller. To velkendte ansigter har meldt ud, at de vil gå efter posten. Derfor...