”En stærkere stemme til skolebestyrelsen vil styrke ejerskab og autoritet til skolens arbejde, og det er godt, at de nu skal med til udviklingssamtalerne, så alle arbejder i fælles retning. Det er vigtigt, at vi får forældrenes og skolens perspektiver til at mødes bedre i hverdagen omkring børnene, men også i de fælles værdier og ledelsesmæssige principper for vores folkeskole. I principper for fx mobilpolitik, lokal kvalitetssikring og kommunikation mellem skole og hjem herunder Aula. Det vil give tillid til systemet og mindske fragmentering, at parternes interesser er repræsenteret ordentligt i en fælles ledelsesmodel for folkeskolen,” siger formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg.

Han er også glad for at se, at regeringen vil styrke det demokratiske grundlag for skolens samlede ledelse ved at investere i kompetenceudvikling af skolebestyrelserne bl.a. via større tilskud til Skole og Forældre. 

"Vi ved, at fælles retning og kompetencer er noget, man vinder over tid gennem dialog, erfaringsudveksling og gode relationer. Vores undersøgelser viser også, at samarbejdet med skolelederen er afgørende for, at skolebestyrelsen lykkes med at skabe rammer og fokus for kvalitet i hverdagen. Skolebestyrelser er samtidig afgørende for, at elevernes og de ansattes stemme kan blive hørt og inddraget i udformningen af skolens ledelsesmæssige principper og tilsyn. Vi kan også her se mange af vores ønsker afspejlet i udspillet. Men fordi samarbejde bygger på tillid, og demokrati på legitimitet, ville vi også gerne have vetoret til bestyrelsen ved ansættelse af skoleleder. Det ville give sikkerhed for, at det ledelsesmæssige samarbejde ikke starter med at være et problem. Vi havde også gerne set, at skolebestyrelsesarbejdet atter blev borgerligt ombud, så forældre fik mere lige muligheder for at være med." 

Frihed må ikke blive en spareøvelse

I udspillet lægges der op til, at en række nationale krav fjernes. F.eks. skrottes kravet om 45 min. bevægelse og lektiehjælp. Det samme gælder kravet om, at 95 procent af undervisningen skal foretages af en lærer, der er uddannet til faget. Derudover gives der bedre mulighed for at gøre skoledagen kortere, og mange af de detaljerede mål for undervisningen, som lærerne i dag er underlagt, fjernes.

”Vi bakker op om, at der sker en forenkling af top-down modellens detailstyring, så lærere og pædagoger kan bruge deres naturlige autoritet og faglige dømmekraft til at skabe en mere motiverende hverdag for børnene. Det, der er vigtigt, er kvalitet i hverdagen. Kravene til skolen er vokset markant de seneste år, med mange flere timer og større rummelighed for børn med særlige behov, men uden de nødvendige ressourcer er fulgt med ud i timerne i klassen. Vi skal fortsat holde øje med, at børnene trives og lærer det, de skal, og at frihed fra statslige krav ikke bliver en anledning til spareøvelser for kommunen. En styrket politisk dialog vil fremover blive et centralt fokus for skolebestyrelserne,” siger formanden.

Han kan være bekymret for, at når der gives mere frihed, så kan det også i de trængte kommuner betyde, at det kan gå ud over kvaliteten af folkeskolen, og det er noget, der skal holdes særligt øje med. Fx lægges der op til, at små skoler kan videreføres, men med dispensation fra både klasseloftet og kravet om, at sparede ressourcer skal blive i skole eller SFO. Det risikerer at blive en urimelig klemme for forældre i landdistrikter.

Svært at inkludere flere børn i den nuværende folkeskole

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye siger, at han ønsker at vende bøtten, så flere elever kan inkluderes i folkeskolen. Det skal ske med kortere skoledage, en skolepsykologuddannelse, lærere der efteruddannes i specialpædagogik, praktisk undervisning og undervisning i små hold. Det er for så vidt gode forslag, men som folkeskolen ser ud i dag, er det en udfordring at inkludere flere børn her og nu, mener Rasmus Edelberg:

”Det vil kræve massive investeringer i pædagogisk personale og forbedret undervisningsmiljø, hvis vi skal lykkes med de store ambitioner for inkluderende børnefællesskaber. Kvaliteten i den almene undervisning og fritidsinstitutionerne skal forbedres væsentligt. Vi skal have en mere rimelig grænse for antal børn i klasserne på alle trin, bedre mulighed for co-teaching og flere voksne med specialpædagogiske kompetencer i skolen. Det afgørende for at lykkes er, at forældre er trygge ved at sende deres børn i skole og har tillid til, at skolen kan levere undervisning, støtte og samarbejde af høj kvalitet for alle børnene. Den tryghed og tillid er der ikke i tilstrækkelig grad endnu. Og med de besparelser, som vi har set på skole- og SFO-området, så kan jeg være bekymret for, om politikerne reelt er villige til at investere det, der er nødvendigt, og ikke bare sætte små lapper på et udhulet system, hvor 80% af forældrene i skolebestyrelserne i vores seneste undersøgelse forventer yderligere besparelser næste år.”

I udspillet lægges der også op til, at Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) skal arbejde mere forebyggende, og der afsættes 160 mio.kr. til det arbejde. Og så skal der også være mulighed for at for lærere og pædagoger at tage en psykolog-faglig overbygningsuddannelse.

Udspillet skal nu drøftes med forligskredsen og parterne i Sammen om skolen og forhandles politisk i de kommende måneder. En aftale kan forventes i det nye år.