Reformkommissionen vil afsætte 150 mio. årligt til at styrke PPR’s rolle. Pengene skal bl.a. bruges til, at PPR kan understøtte en tidlig og forbyggende indsats hos de mindre børn, en overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger til pædagogiske-psykologiske vejledere og en ny mini-PPV, så børn kan hjælpes hurtigere.

”Alt for mange forældre og børn venter alt for længe på at få hjælp ved psykisk mistrivsel. Det er vigtigt, at vi handler forebyggende, reagerer hurtigt og at fagprofessionelle samarbejder systematisk med familierne. Flere hænder med rette kompetencer, så man tidligt kan gribe ind, vil gøre det muligt. Det er dog vigtigt, at en mini-PPV ikke bliver en spareøvelse, og børn og forældre fortsat inddrages i arbejdet med at finde gode løsninger,” siger Rasmus Edelberg.

Muligheder for en mere varieret skoledag

7 ud af 10 forældre bakker op om endnu mere praktisk undervisning. Og reformkommissionen kan også se fordele ved den måde at undervise på og anbefaler bl.a. nye læreplaner, hvor balancen mellem det praktiske og boglige tænkes ind i alle fag og på alle klassetrin, flere praktiske timer i udskolingen og hverdagspraktik fra 7. klasse og frem for de mest skoletrætte elever.

”Mange af anbefalingerne om en motiverende skoledag er stort set identiske med dem, som vi kom med i efteråret. Det er meget vigtigt, at vi får tilpasset krav, rammer og ressourcer til en mere varieret og motiverende skoledag, for vi taber børn på gulvet, når undervisningen er for målstyret og boglig. Der er brug for nye tiltag, hvor skolen også tænkes sammen med lokalsamfundet, når det gælder en uges obligatorisk virksomhedspraktik og hverdagspraktik. Altafgørende er det, at politikerne på både nationalt og kommunalt niveau er villige til at investere og give frihed til at lykkes ude på skolerne,” siger Rasmus Edelberg.

Ny erhvervsrettet uddannelse bør ikke ske på bekostning af 10. klasse

En af de anbefalinger, der allerede har fyldt en del i den offentlige debat, er den nye uddannelse HPX, der er en toårig uddannelse, som skal erstatte 10. klasse. Formand for Skole og Forældre synes, det er en spændende tanke, at der gives et bedre alternativ til gymnasiet for de unge, der endnu ikke er afklarede i forhold til, hvad de skal erhvervsmæssigt. Men han har ikke forståelse for, hvis det skal ske på bekostning af de 10.klasser, der pædagogisk og fagligt fungerer godt i dag.

”Alle børn og unge har behov for at finde sig selv i fællesskabet, styrkes fagligt og myndiggøres. Det fremgår derfor også af formålet i folkeskoleloven. Men de senere år har folkeskolen haft svært ved at levere her. Et mere samlende tilbud efter folkeskolen kan derfor være godt, men ikke på bekostning af 10. klasse. Det vil koste mange store økonomiske og menneskelige ressourcer at opbygge en helt ny uddannelse, uden vi er sikre på, at det vil give de resultater, der forventes. Vi bør tale om at bygge på de eksisterende styrker i stedet,” mener Rasmus Edelberg.

Formanden er også bekymret for, at der med forslaget bliver skabt øget social ulighed via 10. klasser på efterskolerne, når der lægges op til, at prisen for et ophold stiger markant. Netop det hensyn er der ellers fokus på i reformkommissionens anden anbefaling om, at alle kommuner i fordelingen af ressourcer til bl.a. folkeskolen bør tage højde for socio-økonomiske faktorer, så børn i en udsat position kan løftes fagligt og socialt, hvilket glæder Rasmus Edelberg.

Læs mere: Reformkommissionen: Ny ungdomsuddannelse ved siden af gymnasierne