Skoler lukker, lærere og pædagoger bliver fyret, der er ikke råd til at bruge vikarer eller to voksne i undervisningen. Eleverne kommer ikke på ture eller lejrskoler og får mindre praktisk og kreativ undervisning. Listen over besparelser på folkeskolerne rundt om i landet er lang og skræmmende, når man spørger landets skolebestyrelser.

Over halvdelen af skolebestyrelserne måtte godkende besparelser i sidste års budget, og fire ud af ti har måttet genåbne budgettet for at finde endnu flere besparelser i løbet af året. Og det ser ud til at blive endnu værre: 7 ud af 10 skolebestyrelser vurderer nemlig, at de kommunale budgetforhandlinger også går i retning af besparelser på næste års budget. Det viser en rundspørge, som Skole og Forældre har foretaget i september 2023 med besvarelser fra skolebestyrelser på 438 folkeskoler.

”Det er virkelig benhårdt derude lige nu, og nogle rigtig svære valg, der skal træffes. Valg, der ikke er for børn. Skolebestyrelserne får en spareramme, hvor de kan vælge mellem flere afskedigelser, fjerne støtte til børn med særlige behov eller den lokale SFO for de store børn. Politikerne på Christiansborg bør nu investere i vores børn og unge ved at afsætte flere penge på finansloven og give kommunerne et råderum, der skaber reelle forandringer for vores børns hverdag. Ellers står vi her igen om et år. Tal fra Folketinget viser, at samfundets investering i hver time i klassen er skåret med 30% i løbet af 10 år. Den manglende politiske prioritering af bedre økonomiske rammer for børnenes almene skole og fritid betyder, at børnene får det værre og værre, og et stigende antal får brug for støtte fra specialområdet,” siger formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg, der i morgen er med til at stille børnenes sko foran Christiansborg med budskabet om at stoppe besparelser og investere i børnene – for skoene klemmer.

Besparelser får mistrivslen til at stige
Mange af skolebestyrelsesmedlemmerne oplever allerede nu konsekvenserne af flere års besparelser og frygter for, hvilken betydning yderligere besparelser vil få for elever og personale på skolen.
“Stigende mistrivsel blandt eleverne” er det, som flest nævner. Et skolebestyrelsesmedlem beskriver det sådan her:

”Børn har brug for voksne, der kender dem, vil dem, og har tid til dem. Men mange børn taler ikke med en voksen i løbet af skoledagen, fordi der ikke er ressourcer til det. Konflikter får lov at eskalere og forankre sig i klassernes kultur. Børn, der er ensomme eller kede af det, bliver ikke opdaget, fordi der ikke er tilstrækkeligt med voksne til at se det.”

På nogle skoler er der kommet flere elever i klasserne, klasser på skolen bliver lagt sammen, og lærere skal holde opsyn med naboklassen, når deres lærer er syg, fordi der ikke er råd til vikarer. De færre voksne per elev giver mere uro og utryghed for eleverne, lyder skolebestyrelsernes vurdering.
En stor del frygter også, at mistrivsel på skolen vil stige, fordi der typisk bliver sparret på de tiltag, der skulle styrke det sociale fællesskab blandt eleverne. Det kan være lejrskoler, skolefester, sociale aktiviteter, ture ud af huset og lignende.
Andre nævner, at deres skole er nedslidt, har dårligt indeklima og dårlige toiletforhold, som også går ud over elevernes trivsel.
 
Resultater fra undersøgelsen

• 7 ud af 10 skoler mener, at der “i ringe grad” eller “slet ikke” er penge nok til deres skole
   
• 6 ud af 10 skoler har sparet på skolens seneste budget

• 4 ud af 10 skoler har måttet acceptere besparelser i løbet af året (efter budgettet var godkendt)

• 7 ud af 10 skoler forventer at de kommunale budgetforhandlinger medfører besparelser på skoleområdet

• 13% af skolerne er i risiko for at blive lukket eller for at få en afdeling lukket (skolebestyrelsesmedlemmernes vurdering)

• 6 ud af 10 skolebestyrelser oplever at have “ringe” eller “slet ingen” indflydelse på skolens budget samt, hvad der skal spares på

Undersøgelsen er udsendt til 5867 forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer på landets folkeskoler. 696 respondenter har gennemført hele eller dele af undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 11%. Undersøgelsen er gennemført i perioden 20.09.23 til 01.10.23. Der er svar fra 438 folkeskoler ud af 1112 folkeskoler, og folkeskolerne ligger i 94 forskellige kommuner.