Spørgsmålet er ikke så ligetil at besvare, og når der opstår problemer i skolen står vi ofte i en situation, hvor forældres og skoles forventninger til hinanden er meget forskellige. Det kan betyde, at børnenes problemer kan vokse sig større og blive til flere.
Derfor ser jeg frem til, at vi i skolebestyrelsen nu skal i gang med at lave et nyt, udvidet princip om samarbejdet mellem skole og hjem, hvor også skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet skal være en del af princippet.

Indtil nu har der stået i folkeskoleloven, at skolebestyrelsen skulle lave et princip om ”samarbejdet mellem skole og hjem”. I den nye lov som følge af folkeskolereformen bliver formuleringen ændret, så skolebestyrelsen skal lave et princip om ”samarbejdet mellem skole og hjem, og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet”.

Udvidelsen af princippet giver en unik mulighed for at tage snakken om, hvem gør hvad hvornår og hvorfor, eller med andre ord, når knægten har svært ved at huske, hvad der er for i lektier til næste dag, hvem har så ansvar for at støtte op og hjælpe ham med at huske og ikke mindst få lavet lektierne.
Kan vi som forældre forvente, at læreren sikrer sig, at han får skrevet lektien ned, eller skal læreren skrive det på forældreintra? Og hvad med forældrene, kan vi forvente, at de checker taske eller forældreintra hver dag og bruger tiden til at lave lektier med sønnike?
Svaret er ikke så lige til, men situationen er blot et af mange eksempler på, hvordan forventningerne fra hjem til skole og fra skole til hjem kan være forskellige.
Med det nye princip gives får skolebestyrelserne mulighed for at tydeliggøre forventningerne, fordi forventningerne skal skrives ned.

Den nye formulering i loven betyder, at skolebestyrelserne nu skal spørge sig selv om, hvilke forventninger til henholdsvis skole og forældre, der er forudsætningen for, at det gode skole hjem samarbejde faktisk kan realiseres.

Det kan være spørgsmål som:

• Hvilke forventninger har vi her på skolen til forældrenes deltagelse i forældremøder og i faglige og sociale aktiviteter?
• Hvilke mål har vi for, hvad skolen og forældre skal have ud af skole hjem samtalerne?
• Hvilket ansvar har forældrene for, at deres barn har forståelse for almindelige normer for god opførsel?
• Hvilket ansvar har forældrene for, at deres barn er undervisningsparat, når det møder i skolen?
• Hvor meget og hvordan kan man forlange, at forældrene støtter op om deres barns læring ved selv at bruge tid på læringsaktiviteter i hjemmet.

Men det er også spørgsmål som:

• Hvor meget kan forældrene forvente, at skolen tager hensyn til, at familier er forskellige?
• Hvor godt kan man forvente, at skolen er klædt på til at håndtere, at nogle børn har vanskeligheder i hjemmet?
• Hvilke krav kan forældrene stille til skolens information om deres barns og dets klassens faglige og sociale udvikling.
• Hvordan og hvor meget skal skolen informere om målene for det enkelte barns læring?

Spørgsmålene er mange, og svarene kan være mindst lige så mange, fordi hvert barn og hver situation kan være forskellig og løsningen er derfor også forskellig.
Skolebestyrelsens princip skal kunne rumme mange situationer og samtidig være tydeligt, så skole og forældre ved, hvad de kan forvente af hinanden. Det bliver ikke en nem opgave, men det bliver en spændende opgave.

Og hvem har så ansvaret? Det har skolen og forældrene, vi kan kun løse opgaven sammen, og børnene skal selvfølgelig også selv tage del og tage ansvar i det omfang de kan.

Du kan læse mere om folkeskolereformen her.

God fornøjelse med arbejdet.

Mette With Hagensen
Landsformand, Skole og Forældre