Jeg håber, at Pernille Rosenkrantz-Theil (S) som en af sine første gerninger efter sommerferien ringer til finansminister Nicolai Wammen (S) og gør ham opmærksom på, at det er helt nødvendigt at afsætte penge til folkeskolen i den kommende aftale om kommunernes økonomi og i dette års finanslovsforhandlinger.

Adskillige kommuner forbereder store millionbesparelser på folkeskolen og i kommunerne afventer de aftalen om kommunernes økonomi for 2020 inden de vedtager budgettet for 2020. Kommunerne er presset af et akut stigende behov i voksenpsykiatrien og det stigende antal ældre, hvilket især børnenes institutioner får lov at betale for.

Besparelser giver megaklasser, skolelukninger og dårlig inklusion
Den måde kommunerne typisk sparer penge på, når det gælder folkeskolen, medfører større klasser, lukninger af skoler og dårligere vilkår for børn med særlige behov. Store klasser og dårlig inklusion er imidlertid nogle af forældrenes hyppige kritikpunkter mod folkeskolen i dag, så besparelser af den karakter går stik imod forældrenes ønsker. Besparelser på de udsatte børn vil tilmed forstærke problemet, når disse børn og unge med mistrivsel i skolen bliver voksne. Det er nødvendigt at satse på langtidsholdbare løsninger.

En af undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils vigtigste opgaver er at styrke folkeskolen i forældrenes øjne, så flere forældre vælger folkeskolen til deres børn fremover. Mange års svind af elever fra folkeskolen til de frie grundskoler er en alvorlig udfordring. Her skal der genskabes rammer for bedre faglighed og trivsel, så folkeskolerne kan aflyse de mange sparerunder, der er på vej til næste år.

Pernille Rosenkrantz-Theil skal i løbet af de første 100 dage af ministertiden overveje, om megaklasser, skolelukninger og trenden med at løse vores fælles folkeskoles problemer med nationale indgreb mod enkeltelever og enkeltforældre virkelig er det, der kan få forældre til at vælge folkeskolen til – eller om det netop er det, der får forældrene til at vælge folkeskolen fra.

Hvordan styrker vi fællesskabet om folkeskolen? Hvordan bidrager øget trivsel og stærkere fællesskaber blandt børnene til værdien af at gå i skole, samt den langsigtede psykiske sundhedstilstand i befolkningen? Resultatet af de overvejelser bør forpligte regeringens handlinger de kommende år.

Ministeren må forstå skolens forældre
På baggrund af velkomstbrevet til skolefolket fra Pernille Rosenkrantz-Theil ser det ud, som om ministeren har meget fokus på de ansattes overenskomstforhold – og i Skole og Forældre støtter vi selvfølgelig parternes dialog, den såkaldte nye start. Det er dog også en god ide, at ministeren lærer folkeskolens forældre bedre at kende.

Det gælder både de almindelige forældre til børn i folkeskolen og de 7.000 særligt engagerede ambassadører for folkeskolerne, som består af de forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelserne.

Det er forældrene, der beslutter, hvor mange børn der kommer i folkeskolen. Det er forældrene, der kan styrke det arbejde, som de ansatte, skolelederne og forvaltningen laver, hvis de inkluderes i løsningerne. Forældrene har nøglen til, om folkeskolen bliver stærk i fremtiden. Og om samfundets værdier og sundhed styrkes. Hvis ministeren ikke forstår skolens forældre, forstår hun ikke folkeskolens fremtid.

Derfor er min opfordring, at ministeren bidrager til en folkeskole, som forældrene i højere grad har lyst til at vælge for deres børns fremtid. Det er opgaven for den nye undervisningsminister, ikke bare de første 100 dage, men hver dag.

Rasmus Edelberg

Landsformand, Skole og Forældre