Så kom dagbladet Politikens oversigt over de kommunale udgifter til folkeskolen for 2016. Igen skal folkeskolen spare penge. Omkring halvdelen af kommunerne skærer ned på folkeskolen i 2016.

Virkeligheden i den danske folkeskole mange steder er altså besparelser samtidig med, at skolerne skal implementere en reform med flere og anderledes undervisningstimer, gennemføre en inklusionslov fra 2012, hvor målet er at flytte elever fra specialskoler til almenskoler og implementere en aftale mellem regeringen og KL om at øge brugen af IT i skolen.

Vi har en folkeskole, som er under et stort opgavepres samtidig med, at pengene til at løse opgaverne med bliver færre.

Det driver mange kommuner og skoler til at forsøge sig med fantasifulde og halve løsninger på mange problemer.
Bring your own device (BYOD) er blevet det nye sort. Når børnene alligevel har IT-udstyr derhjemme, kan de lige så godt tage det med i skolen og dermed spare skolen for at indkøbe it-udstyr. Op mod hver 10. forælder oplever ifølge Skole og Forældres undersøgelse fra forrige år, at skolerne presser forældre og elever til at tage deres egen computer med, på trods af, at skolerne ikke må lægge pres på forældrene.

De kommunale tildelingsmodeller til skolerne er ofte lavet sådan, at det koster skolen dyrt, hvis børn sendes i specialtilbud. Det holder mange skoler tilbage, også selv om det vil være det bedste for barnet at skifte til en specialskole.

KL og skiftende regeringer har gennem de sidste mange år lavet aftaler om den kommunale økonomi, som ikke giver plads til investeringer i skolen. I år har kommunerne så på efterbevilling fået trukket yderligere besparelser ned over hovedet gennem regeringens omprioriteringsbidrag, som trækker procenter ud af de kommunale budgetter de næste tre år.

Jeg har endnu ikke mødt en eneste kommunalpolitiker, som mener folkeskolen er tilstrækkeligt finansieret. Alligevel gennemfører de samme kommunalpolitikere besparelser på den samme folkeskole.

Set fra et skolebestyrelsesmøde er det utrolig svært at se sammenhæng i de politiske ambitioner for folkeskolen og de ressourcer folkeskolen får stillet til rådighed til at løse opgaven.

Jeg vil gerne rose de kommunalpolitikere, der under meget svære vilkår er lykkedes med at finde penge til folkeskolen i år. De findes faktisk.
Jeg er til gengæld meget bekymret for skolerne i de kommuner, der ifølge Politikens oversigt gennemfører store besparelser på folkeskolen i 2016 og hvor folkeskolen i forvejen er blandt de billigste i landet. Det er kommuner som eksempelvis Odense, Nordfyn, Gentofte og Aabenraa.
I de kommuner er det særlig vigtigt, at forældre og skolebestyrelser engagerer sig i at bevare en folkeskole med kvalitet.

Politikerne må sætte handling bag ambitionerne og give skolerne den økonomi og den frihed, der skal til for at løse opgaven.