Af Rasmus Edelberg, landsformand, Skole og Forældre

Hver fjerde elev i folkeskolen går i en klasse på 25 elever eller mere. Danmarks Lærerforening fortæller om selv helt små elever, der bruger vold mod både undervisere og andre elever.
Efter min opfattelse er det vigtigt, at de danske kommunalpolitikerne får øje på disse to eksempler ude fra virkeligheden i den danske folkeskole.
Klassekvotienten fortæller historien om, at der er tre elever mere i hver skoleklasse i dag end for 20 år siden.
Voldelige episoder med elever fortæller historien om, at ressourcerne til inklusion ikke er tilstrækkelige alle steder ude i kommunerne.

Højere klassekvotienter og en utilstrækkelig finansiering af inklusion betyder, at presset fra forældrene for at få deres børn over i specialklasser og specialskoler vil blive større de kommende år. Det vil sætte den kommunale økonomi yderligere under pres.

Min opfordring til kommunalpolitikerne er, at I skal sørge for, at klasserne ikke bliver for store og at der er en rimelig finansiering af inklusion overalt. I kommunerne skal I lave regnestykket mellem store klasser og dårlig inklusion, og øgede udgifter til specialklasser og specialskoler.
Inklusion er grundlæggende en positiv vision om et bredt fællesskab, men god inklusion kræver rimelige rammer.
I kommunerne skal I forpligte jer på at føre en politik, hvor rammerne i folkeskolen er så gode, at vi ikke ender i en dårlig spiral med at udsulte de almindelige skoleklasser, fordi tilstrømningen til specialtilbuddene eksploderer – fordi normalklasserne bliver udsultet.
Og ja, det koster penge, men vi er midt i en højkonjunktur i øjeblikket, så det er alene et spørgsmål om at prioritere folkeskolen, både hjemme i kommunen og når kommunerne forhandler med finansministeren om den kommunale økonomi.

Heldigvis har vi i det seneste år set kommuner, der har en stærk vilje til at prioritere folkeskolen. Københavns Kommune bruger penge på udskolingen, i Jammerbugt Kommune bevarer man de små skoler, i Holbæk har man sat folkeskolen øverst på dagsordenen, på Bornholm vil man vinde eleverne tilbage til folkeskolen og i Odsherred vil man dele to sammenlagte skoler op igen.

Det er fantastisk at se kommuner, der aktivt går ind i kampen for en bedre folkeskole i samarbejde med skolens ansatte, eleverne, forældre og skolebestyrelser.
Jeg håber, at de kommunalbestyrelser og kommunale forhandlere, som i dag ikke har fokus på folkeskolen, skæver til de efterhånden mange gode eksempler rundt i det kommunale landskab, og tager en snak med skolebestyrelserne om, hvordan folkeskolen i netop jeres kommune kan løftes.