I dag begynder forhandlingerne om en kommende gymnasiereform mellem regeringen og folketingets partier. Siden reformudspillet blev offentliggjort har debatten handlet om én ting, karakterkrav!
Bølgerne er gået højt, for vil et karakterkrav udelukke elever eller vil det bidrage til at guide elever i den rigtige retning?

Karakterer er en målestok, som altid har været til diskussion. Spørgsmålet er, om karaktererne viser det rette billede af eleven eller om karakterer reelt er et lotteri, der intet viser om elevens faglighed og kompetencer.

Karakterer gives enten for en præstation ved en eksamen eller som årskarakterer for elevens læring gennem en periode. Hverken eksamenskarakterer eller årskarakterer giver den fulde sandhed om en elev og heller ikke den fulde sandhed om, hvad en elev vil kunne opnå i fremtiden.

At bruge karakterer som den eneste målestok for, om en elev er egnet til at gennemføre en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse er derfor ikke tilstrækkeligt.
Derfor synes jeg det er positivt, at der med regeringens udspil fortsat er en anden vej ind i både erhvervsuddannelser og de gymnasiale uddannelser gennem optagelsesprøver og samtaler.

Set fra et forældreperspektiv er der dog i Regeringens udspil til gymnasiereform ikke meget støtte at hente. Uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse forbliver som den er og vejledningen af de unge er stadig hovedsageligt en forældreopgave.

Det er forældrene, der fortsat har hovedansvaret for, at vores unge mennesker bliver afklarede om, hvilken ungdomsuddannelse, de skal vælge - hvis de ellers bliver erklæret uddannelsesparate i folkeskolen. Kun de 20 – 30 % af eleverne, der ikke erklæres uddannelsesparate, kan få individuel vejledning i folkeskolen.

Og ja, ja, der findes E-vejledning og UG.dk, men den vigtige samtale om, hvad der er den rigtige ungdomsuddannelse for den enkelte elev, er stadig overladt til forældrene og den unge selv.

Debatten om ungdomsuddannelser har længe handlet om, at for mange vælger det almene gymnasium og for få vælger erhvervsuddannelser. Fra politisk side forsøger man nu at ændre de unge menneskers valg af ungdomsuddannelse ved at fokusere på karakterkrav.

Hvis vi som samfund skal nå et mål om, at flere vælger en erhvervsuddannelse, så er mit bud, at det ikke handler om 02, 4 eller 7, men om god vejledning, så de unge kan tage et oplyst valg. Derfor er mit forslag, at vi skal have mere fokus på at give viden til elever og forældre om ungdomsuddannelserne allerede i folkeskolen, og det skal ske langt tidligere, end det nuværende 8. klasses introduktionsforløb til ungdomsuddannelserne.
Også elementerne i uddannelsesparathedsvurderingerne skal i spil langt tidligere, så hver enkelt elev forstår, hvad der skal til for, ikke blot at være parat til en ungdomsuddannelse, men parat til livet.