I sidste uge ramte dette indlæg fra en folkeskolelærer min Facebook-væg. Indlægget var en tak til forældrene. En tak for, at vi hver dag sender vores børn i skole og overlader ansvaret for vores børn til lærere.

I første omgang blev jeg glad, fordi forældrene fik tak og ros, men jeg blev også ved med at gruble over indlægget. Var det virkelig nødvendigt at sige tak til forældrene?
I min verden er det en selvfølgelighed, at vi har tillid til lærerne og de øvrige voksne i skolen, for uden tillid ville det være umuligt at have et samarbejde mellem hjem og skole om vores barns uddannelse og trivsel.

Jeg har mange gange været inviteret til møder og konferencer, hvor jeg skulle komme med ”forældrevinklen”. Jeg har fortalt, at forældre gerne vil samarbejde med skolen og hinanden for at fremme både læring og trivsel i skolen og fremvist den ene undersøgelse efter den anden for at underbygge og uddybe. Kommentarerne fra tilhørerne har ofte været et ”ja, ja, nogle forældre vil” efterfulgt af historier om forældre, som ikke kommer til forældremøder, forældre som ikke ser beskeder på forældreintra, forældre som ikke tænker på klassefællesskabet, men kun på deres eget barn. Vi har hørt historierne utallige gange.

Når jeg er sammen med forældre, så tales der også om den slags forældre, de andre forældre selvfølgelig. Og der tales om lærere. Lærere, som indkalder til møder med kort varsel, lærere som ikke svarer på beskeder i forældreintra eller lærere som ikke ser vores barn i klassen.

Heldigvis fortælles der også andre historier. Historier om forældre, som stiller op for klassen og tager ansvar for fællesskabet, forældre som gør en indsats for at støtte op om skolens arbejde, og lærere som ser det enkelte barn i flokken, skubber på og støtter op om barnet og familien bag barnet. De gode historier fortælles, blot ikke så ofte, og når de fortælles, så fremstilles de som ganske særlige tilfælde, som er helt fantastiske i modsætning til en hverdag, som er fyldt med negative historier.

Jeg er en af de 800.000 forældre, som hver dag er med til at sende 600.000 børn i folkeskole. Jeg gør det i fuld tillid til, at de voksne, som tager imod mine børn i skolen, yder deres bedste for at gøre skoledagen god for alle 600.000 børn. Jeg er også sikker på, at de voksne som tager imod børnene på skolen har fuld tillid til, at forældrene har gjort deres yderste for, at børnene møder op i skolen, så de er klar til at tage del i fællesskabet og undervisningen.

Folkeskolen er lige nu midt i den største omvæltning i mands minde. Folkeskolereform, lov 409, kommunale ændringer af skolestrukturen og dertil implementering af it og øget inklusion. Alt sammen store forandringer af vores folkeskole med det mål at gøre folkeskolen til en bedre skole for alle børn. Forandringer som kræver mod til at afprøve forskellige modeller, forandringer som kræver tillid til at alle gør sit bedste, forandringer som skal kommunikeres tydeligt for at skabe tryghed hos alle parter, både medarbejdere, elever og forældre.

Så tak og selv tak. Jeg har også tillid til mine børns lærere og de øvrige voksne i skolen. I har vores fulde opbakning.