Da mine børn var små læste vi rim og remser og vi griner stadig af dette rim: ”Hatten af i stuen, ellers kommer fruen. Hatten af i klassen, ellers kommer Madsen og gi´r dig en på kassen.” Hvortil min datter replicerede: ”uhhhh, bange Madsen”.
Den uhyggelige Madsen dukkede søndag op i Politiken i form af en ung lærervikar Egelund, som berettede om effekten af en lussing i 1967. Lussingen virkede – i et stykke tid.

Jeg anerkender, at der er larm og uro i mange klasser i den danske folkeskole. Adskillige undersøgelser blandt lærere, elever og forældre viser, at uro og støj er et reelt problem, så selvfølgelig skal vi gøre noget. Jeg tror blot ikke på, at eftersidning og bortvisning er vejen frem.

Den efterfølgende medieomtale har budt på mange bud på, hvem der har ansvaret for uroen i klassen. Både lærerformand Anders Bondo og Claus Hjortdal fra skolelederforeningen peger på, at forældrene har ansvaret for, at der er ro i timerne.

”Der er blandt elevernes forældre en holdning om at det, der foregår i skolen, ikke er vigtigt”, siger formanden (Anders Bondo)

“Lærerne skal simpelthen have en autoritet i forældrenes øjne, og det bliver de nødt til at forstå og bakke op omkring”, siger næstformand i Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

Jeg vedkender mig fuldt og helt mit ansvar for mine børn, og jeg gør en ihærdig indsats for at sende dem udhvilede, velforberedte og undervisningsparate af sted i skole og med svømmetøj, indesko og de rigtige bøger i tasken. Jeg gør mit bedste, og ind i mellem smutter det, men jeg gør mit bedste, og jeg er sikker på, at rigtig mange forældre hver dag gør sit bedste for at støtte vores børns skolegang.

Nu får forældrene så endnu en opgave: Vi skal sikre ro og orden i skolen. Det er noget af en opgave, da vi kan ikke fjernstyre vores børn hjemmefra, så vi kan ikke løse opgaven alene, skolen skal også på banen.
Jeg vil derfor gerne invitere Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening til et samarbejde om, at vi i fællesskab løser opgaven, så der skabes respekt om skolen og undervisningen, og så læreren bliver en autoritet i elevernes og forældrenes øjne.

Jeg tror på, at tydelige rammer og tydelige voksne er en del af løsningen. Børn trives i forudsigelighed og vokser af ros og positive tilrettevisninger. Det betyder, at vi sammen skal sætte rammen for god adfærd i skolen og sammen skal bestemme konsekvenserne af at træde udenfor rammen.

Skolebestyrelsen har i dag til opgave at udarbejde skolens værdiregelsæt og ordensregler, og med folkeskolereformens vedtagelse skal skolebestyrelsen også udforme et princip for skolens og forældrenes ansvar i skole hjem samarbejdet. Skolebestyrelsen skal således sætte den overordnede ramme for skolen, og inden for den ramme former lærere, pædagoger og forældre rammerne for den enkelte klasse.

Hvis lærerne og skolelederne mener det alvorligt, er det altså et kommende samarbejde om at udforme dette princip lokalt på hver enkelt skole, der i praksis skal bidrage til at løse problemet med uro i klasserne.

Jeg håber og tror på, at vi så kan holde op med at pege fingre ad hinanden og tage formålsparagraffen for folkeskolen alvorligt og i samarbejde skabe en skole, hvor børnene lærer noget, trives og dannes.