De enkelte paragraffer beskriver klart, hvad der er folkeskolens formål og mål. I en del tilfælde angiver loven faste bestemmelser eller minimumsgrænser for det kommunale skolevæsen, men hvor det har været praktisk og politisk muligt, har man bestræbt sig på at lade loven være en rammelov, så det kommunale selvstyre ikke sættes ud af kraft.

De kommunale skolevæsener er altså underlagt reglerne i folkeskoleloven, men samtidig åbner lovens bestemmelser mulighed for, at den enkelte kommune selv kan fastlægge, hvordan disse regler kan opfyldes.

Det betyder, at den enkelte kommunalbestyrelse selv træffer afgørelse om en lang række spørgsmål om, hvordan det lokale skolevæsen skal være for at kunne opfylde reglerne i Folkeskoleloven. Resultatet er, at den danske folkeskole ikke er en entydig størrelse, hvor skolevæsenerne er ens fra kommune til kommune.

Det samme princip videreføres igen i de enkelte kommuners skolevæsener, idet kommunalbestyrelsen udarbejder styrelsesvedtægten, som igen fastlægger inden for hvilke rammer den enkelte skole kan arbejde. Og her har skolebestyrelsen ved den enkelte skole fantastiske muligheder for at præge netop sin skole.

Det betyder, at der kan opstå meget store forskelle skolerne imellem selv inden for den samme kommune, og at dette er tilfældet i mange kommuner. På det seneste har man oplevet, at mange skoler markedsfører sig som skoler med en særlig profil som fx idrætsskoler eller naturskoler. Ofte er det specielt i udskolingen, at profileringen for alvor kommer til udtryk.

Som bruger af folkeskolen oplever man typisk disse forskelle, hvis man flytter til en ny kommune. Det der var gældende i den gamle kommune er ikke gældende i den nye.

Men uanset muligheden og friheden for kommunalbestyrelse og skolebestyrelse i deres valg af, hvordan deres skolevæsen eller skole skal være, skal den enkelte skole i sin undervisning leve op til de fælles mål, jf. folkeskolelovens § 10.