Rekordmange nye friskoler
Med 32 nye friskoler sættes der en ny rekord. Til sammenligning åbnede der blot syv friskoler ved starten af det nuværende skoleår.
Forældre er bekymrede
Landsformand Benedikte Ask Skotte vurderer, at forældrene åbner friskoler, fordi de vil bevare tryghed, trivsel og nærhed i børnenes hverdag.
- Der er meget røre i skolestrukturerne rundt omkring i kommunerne, og vi oplever, at rigtig mange forældre er bekymrede. Forældrene ønsker at bevare de små skoler i lokalsamfundene, siger hun til Ritzau.
Benedikte Ask Skotte sætter spørgsmålstegn ved den økonomiske gevinst ved at lukke de små folkeskoler.
- Det er tvivlsomt, om man overhovedet kan spare noget, når borgerne ikke vil være med til det. Og der findes heller ikke nogen dokumentation for, at større skoler giver bedre læring, så for forældrene giver det ingen mening at nedlægge de små skoler på landet, siger forældreformanden.
Se Danmarks Lærerforenings kort over, hvor mange folkeskoler, der er lukket siden 2008