Landsbyordning

Landsbyordning

Folkeskolelovens § 24 a bestemmer, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at indføre fælles ledelse mellem en lille folkeskole eller afdeling af en folkeskole og et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem.

Indførelse af fælles ledelse betyder, at skolen og dagtilbuddet eller fritidshjemmet får fælles leder og fælles bestyrelse. Denne vælges efter reglerne for valg af skolebestyrelse, og den skal rumme repræsentanter for forældre og medarbejdere i både skole og dagtilbud, samt for skolens elever.

Beslutningen om fælles ledelse træffes efter høring af den berørte skolebestyrelse og forældrebestyrelse. Indtil 2014 havde skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen mulighed for at nedlægge veto mod beslutningen, men efter gældende lov skal bestyrelserne blot høres.

Se også: Fælles ledelse

 

Senest opdateret den

2. januar 2019

af

cg

Læs også

22.06.21
N
Online opslagsbog
22.06.21
Netværk For Specialundervisning
Netværk For Specialundervisning (NFS) er et internt netværk i Skole og Forældre