Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)
Danmarks Evalueringsinstituts formål er at gøre uddannelser og dagtilbud bedre - gennem evalueringer, analyser og redskaber, som bidrager til at udvikle kvalitet.
Instituttet udvikler og skaber synlighed om uddannelse og er statens nationale videnscenter inden for evaluering.
Evalueringsinstituttets viden bruges på alle niveauer - fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier.
EVA ledes af en bestyrelse.
Derudover har EVA et repræsentantskab med 27 medlemmer. Her er skoleejere, bestyrelsesforeninger, arbejdsgivere, elev- og studentersammenslutninger, rektorforsamlinger, ledersammenslutninger og faglige lærerorganisationer repræsenteret.
EVA´s repræsentantskab har til opgave årligt at udtale sig om EVA´s årsrapport, handlingsplan og bestyrelsens indstilling om prioriteringen af indsatsområderne.
Skole og Forældres landsformand er medlem af repræsentantskabet.
EVA består af seks enheder hvoraf de fire arbejder med forskellige områder af dagtilbuds- og uddannelsessystemet.
En af disse enheder er Enheden for grundskole og ungdomsuddannelse.
Læs mere på EVAs hjemmeside.