Skolens administration
I tidligere lovgivning stod der: ”Hver selvstændig folkeskole”. Med ændringen til blot at skrive ”Folkeskole”, der har været gældende siden 1. august 2009, er kommunalbestyrelsens mulighed for at oprette fælles skoleledelse for større og mindre skoler udvidet eller fastslået ud over undtagelserne i folkeskolelovens § 24 stk. 3.
Af lovbemærkningerne fremgår det, at skolelederen skal opfattes som en kommunal leder på linje med andre kommunale ledere. Idealet om, at mest mulig kompetence skal lægges ud til den enkelte skole er forladt. I stedet understreges kommunalbestyrelsens kompetence over skolen. Skolen ses ikke længere som lokalområdets skole, men som et kommunalt servicetilbud på linje med andre servicetilbud. Skole og Forældre (der da hed Skole og Samfund) gav i sit høringssvar til 2009-loven udtryk for, at det ville have været ønskeligt, om lovudkastet havde præciseret, hvad der skal forstås ved begrebet ”en skole” eller ”en folkeskole”. Den uklarhed, der hersker i folkeskoleloven herom, udnyttes af nogle kommuner til at sammenlægge mange skoler til én institution med mange afdelinger. Det forringer på vigtige områder forældres og elevers retsstilling og forældrenes indflydelse gennem skolebestyrelsen. Lovforslaget forsømmer helt at tage fat på dette problem. Høringssvaret gav ikke anledning til ændring af teksten i lovudkastet på det påpegede område.
Skolelederen har det overordnede ansvar for den daglige administration.
På de fleste skoler består administrationen af et ledelsesteam bestående af en skoleleder, souschef /afdelingsleder(e) og en eller flere sekretærer.
De administrative opgaver er fastlagt i folkeskoleloven og i den kommunale styrelsesvedtægt. De administrative opgaver er mange og dækker over et meget bredt opgavefelt. Der kan være stor forskel på skoleledelsens administrative opgaver fra kommune til kommune, bl.a. afhængigt af, hvor stor kompetence kommunalbestyrelsen har uddelegeret til den enkelte skolebestyrelse og skoleledelse.
