Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen

Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen

Folkeskolelovens § 13, stk. 2 foreskriver, at forældrene skal informeres om deres barns udbytte af undervisningen fra børnehaveklasse til 9. klasse i alle fag samt om barnets trivsel og udvikling.

Grundlaget for skolens vurdering af elevernes udbytte af undervisningen er:

I 8. og 9. klasse skal eleverne endvidere:

  • Have standpunktskarakterer min. 2 gange årligt og
  • Elevplanen skal indeholde en vurdering af elevens uddannelsesparathed

Der har været tradition for, at forældrene fik information om deres barns udbytte af undervisningen ved 1 til 2 skole-hjem-samtaler om året, hvor de mødtes med nogle af deres barns lærere på skolen.

Siden 2006, hvor elevplaner blev indført som obligatorisk i folkeskolen, har elevplanen været det primære omdrejningspunkt for disse samtaler.

Informationen til forældrene har med folkeskolereformen 2014 og digitaliseringen af elevplanen (Bekendtgørelse om krav til digitale elevplaner i folkeskolen) givet nye muligheder for, at forældrene regelmæssigt kan følge med i deres barns læring og udvikling gennem elevplanens evaluering, fastsættelse af mål samt beskrivelse af, hvordan målene nås. Herunder skriftlig information af resultaterne i tests, jf. § 13.

Skolebestyrelsens opgave
Det er skolebestyrelsens opgave jf. § 44, stk. 2, nr. 4 at fastsætte princip for: underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisning. Rammerne for skolens formidling til forældrene om elevernes udbytte af undervisningen er ikke direkte beskrevet noget sted i lovgivningen. Loven beskriver, at det skal ske regelmæssigt, at elevplanen skal være elektronisk og tilgængelig, samt at testresultater skal gives skriftligt.Det betyder, at kompetencen til at fastsætte rammerne jf. ovennævnte er givet direkte til skolebestyrelsen på den enkelte skole.Det er derfor vigtigt, at skolebestyrelsen overvejer og drøfter, hvilke muligheder der er for at sikre en løbende dialog mellem skole og hjem om elevens udbytte af undervisningen, bl.a. med elevplanen som centralt redskab. Få yderligere inspiration på www.skole-foraeldre.dk/værktøjskassen.

Skole og Forældre har udarbejdet et inspirationsprincip for ovennævnte, som kan danne grundlag for skolebestyrelsens arbejde med område.

Henvisning til følgende §§ i Folkeskoleloven
§ 13. Eleverne og forældrene, jf. § 54, skal regelmæssigt underrettes om lærernes og eventuelt skolens leders syn på elevernes udbytte af skolegangen. Forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af test, jf. stk. 3.
Stk. 2. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til kompetencemål, færdigheds- og vidensmål og opmærksomhedspunkter, jf. § 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. § 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1.

§ 44, Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om …………
4) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen,..

Senest opdateret den

15. december 2023

af

Læs også

23.11.22
Oversigt over nyhedsbreve
Skole og Forældre udsender jævnligt nyhedsbreve til medlemsskolernes forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer. Tidligere udsendte nyhedsbreve kan...
24.08.22
Webinarer om Meddelelsesbogen
Den 12. september kl. 15.30 eller kl. 19 kan du deltage i et webinar om meddelelsesbogen, som erstatter de nuværende elevplaner