Debatindlæg i Altinget 19. august af Caroline Holdflod Nørgaard forperson for Lærerstuderendes Landskreds og formand for Skole og Forældre

Det er en stor opgave at få etableret en god og tillidsfuld samarbejdsrelation med forældrene fra starten. Men det er vigtigt, så relationen ikke først starter, når noget er galt. Det gode samarbejde bygges op i dialogen og det er her, løsningerne skal findes. Det er her opbakningen til løsninger kommer, og der bliver arbejdet i fællesskab på flere fronter.

Frygten for og tankerne om forældrene handler nok mest af alt om manglende viden om netop det og erfaring med skole-hjem-samarbejdet i både undervisningen og praktikken på uddannelsen. 

At området bør fylde mere, bliver bekræftet i evalueringen af læreruddannelsen fra 2018. Her vurderer kun 2 procent af dimittenderne på landets læreruddannelser, at læreruddannelsen har klædt dem på til at håndtere konflikter i forældresamarbejdet, og kun 7 procent vurderer, at den har bidraget godt til, at de kan kommunikere og samarbejde med forældrene om elevens skolegang. Det er skræmmende tal. 

Vil uddanne om konstruktive samarbejdsrelationer
I dag kommer en lærerstuderende ud i praktik tre gange af seks ugers varighed på de fire år, det tager at læse til lærer. Det kan være på forskellige skoler, og det foregår ofte i små grupper med andre medstuderende og en praktikvejleder.

Det giver ikke et særlig godt billede af, hvad lærerjobbet egentlig går ud på og de lærerstuderende går ofte glip af vigtige elementer i samarbejdet, eksempelvis et forældremøde. Samtidig er det også ekstremt svært at skabe gode relationer til børn og forældre, for så snart de så småt begynder at blive skabt, er praktikforløbet slut. 

Med udviklingsgruppens anbefalinger til en ny læreruddannelse så bliver de førnævnte ting mulige. For her er tanken, at praktikken skal erstattes af skoleforløb, som er integreret i hele uddannelsen. De første år på uddannelsen vil den lærerstuderende eksempelvis få mulighed for at være tilknyttet en fast skole en til to dage om ugen.  

Det vil betyde alverden i forhold til at få skabt relationer til blandt andet forældrene og prøve nogle af alle de ting af, som kan fylde for de studerende. Arbejde med at etablere og facilitere den konstruktive samarbejdsrelation.

Skrive beskeder på Aula og finjustere kommunikationen henad vejen. Stå for det fælles klassearrangement til Halloween. Og ikke mindst være med til en af de svære samtaler med forældrene. Enten fysisk eller ved at se optagelser.

Det vil give en hel anden og mere reel oplevelse, end når de ting øves på uddannelsen, for her er den lærerstuderende pludselig selv en del af det hele, og her skal der tages højde for ægte følelser og uforudsigeligheder.

Forældresamarbejdet er nødvendigt
En styrket praktik, hvor skolen løfter en større opgave i læreruddannelsen, er derfor afgørende. Sådan er det eksempelvis på universitetshospitalerne, og sådan bør det også være på skolerne.

Det er afgørende for kvaliteten af uddannelsen, og det er et misforstået hensyn til alle parter, når døren bliver lukket. 

Alt for ofte glemmer vi, at folkeskolen i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder, som der står i paragraf 1 i Folkeskoleloven. Samarbejdet med forældrene er altså en ekstrem vigtig og nødvendig kundskab.

Lad os derfor gøre op med fordommene og lad os gøre fremtidens lærere mere trygge ved det samarbejde med forældrene, de står foran.

Det gør vi ved at styrke praktikken, men samtidig også ved at få forældresamarbejdet ind i fagene og investere i forskning på området. Det kan og skal vi gøre med en nytænkt læreruddannelse. Og det kan sikre flere lærere i skolen og samtidig styrke folkeskolen som et attraktivt valg for forældrene.