Leder af Forældrerådgivningen Rikke Alice Bille har tidligere vurderet, at der er ca. en henvendelse om måneden om seksuelle krænkelser. Tallet viser sig nu at være højere og særligt i 2022. I det år var der 24 henvendelser om seksuelle krænkelser børn imellem og 116 om vold børn imellem.

”Det her viser, at de sager, der har været fremme i medierne, ikke er engangshændelser. Vi har ret alvorlige sager, hvor forældre råber vagt i gevær, og hvor der går alt for lang tid inden, der bliver lyttet og handlet. Hvor samarbejdet halter, de pædagogiske indsatser ikke iværksættes, og mistrivslen og udfordringer vokser sig større hos de involverede børn,” siger Rikke Alice Bille, der også bider mærke i, at 46 procent af alle henvendelser om vold og seksuelle krænkelser i de optalte år kommer fra forældre til børn i indskolingen.

I gennemgangen har Forældrerådgivningen også haft fokus på andre områder som fx henvendelser om voksne, der begår vold mod børn. Og der er henvendelser både om forældre og fagprofessionelle, der begår vold og har truende adfærd overfor børnene.

Bekymrende opkald efter politiske reaktioner
Efter sagerne, der har fyldt i medierne, er der kommet politiske udmeldinger om, at skolen ikke skal være slap, og der skal kigges på ordensbekendtgørelsen og sanktionsmulighederne. Det mærkes i Forældrerådgivningen.

”De sidste par uger har vi haft nogle ret bekymrende henvendelser, hvor børn bortvises resten af skoleåret eller sendes i en klasse kun for uromagere, uden at forældrene bliver involveret. Det er i direkte strid med loven. Det manglende samarbejdet omkring barnet, der har det svært, fylder meget. Mange forældre oplever, at der ikke bliver lyttet til elev- og forældreperspektivet, og det frustrerer både forældre og børn,” siger Rikke Alice Bille.

Det manglende samarbejde mellem skole og hjem fylder i stort set alle henvendelser til Forældrerådgivningen i 2023, og spores også mange steder i de cases, der nu er kigget igennem.

Sanktioner må ikke blive et politisk fripas
Formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg er ked af, at børnene udelukkende bliver set på som problemet i de her sager. For ham er det vigtigt, at politikerne ikke får fripas til at sige, at nu er problemerne løst, for vi har kigget på sanktionsmuligheder og ordensbekendtgørelse, for hvis noget skal ændres, så skal der kigges på årsagerne.

”Vi skal trygt kunne sende vores børn i skole, og vi skal have støttesystemer rundt om dem, der har det svært, så de får hurtig hjælp og den støtte, de har behov for. Det kræver ressourcer og tid at arbejde forebyggende med trivsel og fællesskaber. Det kræver stærke relationer, gode overgange og færre børn i klasserne. Og ikke mindst kræver det, at vi får mere viden om skole-hjem-samarbejdet og får samarbejdet styrket. Politikerne må rette deres blik mod de områder, for det her kan vi ikke straffe os ud af. Det handler om noget større end de enkelte børn. Det handler om, at politikerne må investere i dagtilbud og skole, så vi kan lave de indsatser, der skal til for at sikre stærke og trygge fællesskaber for alle børn.”

Formanden ser også gerne, at skolelederne bliver bedre til at informere skolebestyrelser om enkeltsager, så skolebestyrelsen kan føre tilsyn med, om der handles. Det er en udfordring, som flere skolebestyrelsesmedlemmer retter henvendelse om til skolebestyrelsesrådgivningen. Derudover er det ifølge formanden også oplagt at arbejde med stærke samarbejds- og kommunikationsstrukturer, så når der er sager, som dem vi har set i den seneste tid, så er alle med på, hvad der skal gøres både i forhold til forældre til involverede børn og de pårørende i klassen og på skolen, så sager ikke eskalerer.
 

Læs mere om optælling af cases fra Forældrerådgivningen om vold og overgreb