Et af de store udfordringer på mange folkeskoler er kedsomhed og mangel på motivation blandt eleverne i udskolingen.
Det fremgår blandt andet af den nationale trivselsundersøgelse og rapporter som ”Det er kedeligt at kede sig” fra DCUM og ”På kanten af skolen” fra Det Kriminalpræventive Råd.

Samtidig viser Skole og Forældres undersøgelser blandt de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer, at der er stor opbakning til, at Skole og Forældre arbejder med at forbedre trivsel og læring i udskolingen. Blandt andet har Skole og Forældres landsmøde vedtaget et arbejdsprogram for foreningen, der også indeholder et fokus på udskolingen.

Skole og Forældre opfordrer derfor skolebestyrelserne til at sætte fokus på udskolingen, hvis eksempelvis den nationale trivselsundersøgelse viser, at skolens udskolingselever keder sig og mangler motivation og støtte.

- Der er mange ting man kan gøre i udskolingen, hvis eleverne er umotiverede og keder sig. Derfor vil jeg opfordre skolebestyrelserne til at sætte fokus på udskolingen, hvis det er nødvendigt, siger landsformand i Skole og Forældre, Mette With Hagensen.

Dansk forskning peger på en række områder, som kan forbedre trivsel og læring i udskolingen. På baggrund af denne forskning har Skole og Forældre en række anbefalinger til skolebestyrelserne:

• Relationer. Skolerne skal sætte fokus på relationsarbejdet i udskolingen. Skolebestyrelsen bør derfor have fokus på pædagogiske kompetencer ved ansættelser og være opmærksomme på at tilgodese relations-skabende tiltag. Mere pædagogisk personale til de større klasser kan bidrage til, at lærere og pædagoger kan skabe et mere trygt og konstruktivt læringsmiljø, hvor fokus er på læring som en proces, snarere end på karakterer.
• Inddragelse. Eleverne inddrages mere i tilrettelæggelsen af undervisningen, da det skaber større interesse og øger følelsen af selvstændighed. Skolebestyrelsen bør definere krav til elevinddragelse i princippet om elevernes læring, så inddragelse bliver en fast del af undervisningen. Der bør tillige være fokus på, at skolebestyrelsen fører tilsyn med, om eleverne oplever at blive inddraget. Dette kan gøres eksempelvist gennem resultaterne fra den nationale trivselsundersøgelse på de relevante klassetrin.
• Dialog. Der skal fokus på en bedre dialog imellem elever og undervisere. Der skal kunne snakkes om emner som kedsomhed, forventninger til undervisning og hinanden, og generel trivsel i klassen, på en konstruktiv måde uden at udpege skyldige. Dialog som metode bør fremhæves i skolebestyrelsens princip for elevernes læring.
• Skole-hjem-samarbejde. Skolen skal have fokus på et velfungerende og positivt skole-hjem-samarbejde i udskolingen. Forskning og erfaringer fra de ansatte i skolen viser, at et stærkt samarbejde mellem skole og hjem er vigtigt for elevernes læring og motivation. Et stærkt skole-hjem-samarbejde er samtidigt med til at øge trivslen på grund af bedre relationer mellem skole, elever og forældre. Det bør derfor indarbejdes i skolens principper, hvordan et godt skole-hjem-samarbejde kan vedligeholdes i løbet af udskolingen, ligesom skolebestyrelsen bør have fokus på tilsyn på området.
• Linjeopdelt udskoling. Skolebestyrelsen kan drøfte om en linjeopdelt udskoling vil være gavnlig for skolens udskolingselever. Er der eksempelvist udfordringer med fravær og manglende deltagelse i udskolingen, kan specialiserede udskolingslinjer være et relevant løsningsforslag. Derudover kan skolebestyrelsen drøfte, om linjeopdelte udskolingslinjer skal på dagsordenen til dialogmøderne med kommunalbestyrelsen.

Baggrunden for Skole og Forældres anbefalinger er også, at nogle folkeskoler nogle steder taber elever til de frie grundskoler i løbet af udskolingen. Hvis det er tilfældet er det særlig relevant for skolebestyrelsen at sætte udskolingen på dagsordenen.

- Folkeskolen skal ikke efterligne de frie grundskoler, men lave et attraktivt tilbud til eleverne. Vi ved, hvad problemet er og forskningen har mange bud på løsninger. Brug den viden ude på skolerne, siger Mette With Hagensen.

Også Center for Ungdomsforskning har i bogen ”Unges motivation og læring” en række bud på, hvordan trivsels og læring bliver bedre i udskolingen.