Heldigvis er de fleste elever i folkeskolen glade for at gå i skole, men de årlige trivselsmålinger viser også, at lysten daler med årene. Hvor det i 4. klasse er 53 procent af eleverne, der svarer "enig" eller "helt enig" i af "undervisningen giver mig lyst til at lære mere", er det således i 9. klasse faldet til 37 procent. Der er altså noget at tage fat på - også for skolebestyrelsen.

Kilde: Den Nationale Trivselsmåling for skoleåret 2016-2017. Gennemsnit for hele landet.

Spørgsmålet om elevernes motivation er også en del af uddannelsesparathedsvurderingerne, som skal laves på 8. og 9. klassetrin. I vejledningen til det undervisende personale hedder det, at ”Motivation handler om at have lyst til uddannelse og til at lære og bidrage aktivt i undervisningen. Det er et udtryk for motivation, at der er noget, eleven gerne vil og på den baggrund bevæger sig mod sit mål. Motivation er også, når eleven viser, at han eller hun har lyst til selv aktivt at søge viden om et emne eller har viljen til at gøre ting færdige. Elevens motivation for at lære kan også komme til udtryk uden for skolen.”

Forskning og undersøgelser peger på en række områder, som kan forbedre elevernes motivation i udskolingen. På den baggrund kan vi pege på de områder, skolebestyrelserne med fordel kan fokusere på for at skabe en mere inspirerende og motiverende skole for de unge elever i udskolingen.

Relationer

De sociale fællesskaber er afgørende for, om de unge i udskolingen føler sig trygge og trives – og dermed overhovedet har lyst til at komme i skole. Men de fleste steder bruges der kun få kræfter på trivsels- og relationsarbejdet i udskolingen. Fokus er stort set kun på det faglige og de forestående afgangsprøver, og man forlader sig på, at det relationelle er på plads nu efter de tidligere års indsatser med blandt andet legegrupper og hytteture. Men undersøgelser viser, at det kræver meget store sociale kræfter for unge at føle sig tilpas i skole og dens sociale fællesskaber, og at der derfor også er et stort potentiale i at fortsætte relationsarbejdet og arbejde for at skabe mere rummelige fællesskaber i de ældste klasser. Det giver de unge overskud og lyst til det faglige. (Læs her om forskningsprojektet ”Unges sociale fællesskaber”).

Skolebestyrelsen kan sætte retning for arbejdet i det obligatoriske princip for skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber. Her kan I for eksempel slå fast, at skolens og forældrenes opgave med at styrke fællesskaberne nok ændrer karakter, men ikke bliver mindre med de stigende klassetrin.

I forbindelse med ansættelse af personale til udskolingen kan I have fokus på de pædagogiske kompetencer. (Læs mere om ansættelser her.) De faglige kompetencer skal naturligvis være på plads, men det er mindst lige så vigtigt, at der er personale, som formår at arbejde med elevernes relationer.

I skal naturligvis også spørge ind til relationsarbejdet i tilsynet med skolen. Spørg for eksempel skolelederen, hvordan personalet i udskolingen arbejder med fællesskabet i klasserne og udviklingen af elevernes indbyrdes relationer.

Inddragelse

Elevernes motivation øges, når de inddrages i tilrettelæggelsen af undervisningen. Det viser blandt andet et forskningsprojekt fra Århus Universitet udført i samarbejde med Danske Skoleelever. I DCUM’s rapport om kedsomhed er en af anbefalingerne også, at lærerne inddrager eleverne i tilrettelæggelsen af timerne og af undervisningens indhold.

Skolebestyrelsen kan fastsætte mål for elevinddragelsen i princippet for skolens arbejde med elevernes læring. Her kan man for eksempel fastslå, at eleverne i så høj grad som muligt skal inddrages i arbejdet med at fastsætte mål for egen læring. Målet kan være, at inddragelse bliver en fast del af undervisningen.

Se her, hvordan Løgstrup Skole har gjort eleverne til primære aktører ved skolehjemsamtalerne og i det daglige arbejde med læringsmål: http://dmskoleudvikling.dk/artikel/l%C3%B8gstrup-skole-2017-viborg

Hold også øje med tallene i den årlige trivselsmåling. Her bliver eleverne blandt andet spurgt: ”Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal arbejde med i klassen?” Det er det spørgsmål i trivselsmålingen, som generelt scorer lavest, så her er der plads til forbedring for praktisk taget alle skoler. Find tallene for her enkelt klassetrin på jeres skole og sammenlign med kommune- og landsgennemsnit på www.uddannelsesstatistik.dk.

Se også vinderprojektet fra DM i skoleudvikling 2017: Demokratid på Sct. Nicolai Skole i Køge.

Dialog

Alt for mange elever keder sig i skolen, men der bliver sjældent talt om det. Dels føler eleverne ikke, de kan tillade sig at sige til læreren, at de keder sig, dels har mange elever en frygt for, at det vil gå ud over deres karakterer, hvis de siger, at de keder sig. Endelig tror mange elever ikke, at det har nogen effekt, hvis de siger det til læreren. Det er derfor vigtigt, at etablere en ramme for en konstruktiv dialog om kedsomhed – og de problemer der i øvrigt måtte være – hvor eleverne tages alvorligt. Det kan have betydning for både den pædagogiske indsats og elevernes motivation. Læs mere i DCUM-rapporten ”Det er kedeligt at kede sig”.

I skolebestyrelsen kan I fremhæve dialog som metode i for eksempel princippet for skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber. Målet for sådan et princip kan være, at klassens personale gennem dialogen får viden om eleverne og kedsomhed, som de omsætter til motiverende og spændende undervisning for eleverne.

Skole-hjem-samarbejde

Også teenagere i udskolingen har glæde af et stærkt skole-hjem-samarbejde. Et stærkt skole-hjem-samarbejde er med til at øge trivslen på grund af bedre relationer mellem skole, elever og forældre, og forældrenes samarbejde er med til at understøtte klassefællesskabet og dermed trivslen i klassen. Det bør derfor indarbejdes i skolens principper, hvordan et godt skole-hjem-samarbejde kan vedligeholdes i løbet af udskolingen, ligesom skolebestyrelsen bør have fokus på tilsyn på området.

På undervisningsministeriets hjemmeside kan man finde håndbogen ”Brug for alle forældre. Perspektiver og metoder i et inddragende forældresamarbejde i udskolingsindsatsen”. Borgen har et særligt fokus på forældre, som ikke så ofte deltager i de sædvanlige tilbud. Håndbogen er henvendt til uddannelsesvejledere, men kan også være en hjælp til lærere, ledere og øvrige faggrupper, der ønsker inspiration til samarbejdet med forældre i udskolingen. Se mere her.

Se også Skole og Forældres hæfte Skolebestyrelsens arbejde - samarbejdet mellem skole og hjem.

Læs mere om, hvordan I laver et princip for kommunikationen mellem skole og hjem.

Toning af udskolingen

Erfaringerne viser, at elevernes motivation kan styrkes af toning af udskolingen gennem udvalget af valgfag og brug af holddannelse. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at det styrker elevernes motivation, når

• der tages udgangspunkt i elevernes interesser
• eleverne udfordres alt efter deres forudsætninger
• organiseringen understøtter elevernes muligheder for at etablere nye relationer
• eleverne gives indflydelse på udviklingen af deres skoledag

I skolebestyrelsen kan I bruge disse fire punkter som pejlemærker i tilsynet med skolens udvalg af valgfag og brug af holddannelse, og I kan overveje, om skolen skal arbejde i retning af øget toning og eventuelt profillinjer i udskolingen. Læs mere her: Toning af udskolingen.

I kan også overveje, om linjeopdeling af udskolingen skal på dagsordenen til dialogmøderne med kommunalbestyrelsen med henblik på samarbejde på tværs af skolerne i kommunen. Skolerne kan for eksempel have forskellige udskolingslinjer, så der på den måde i nogen grad lægges op til skoleskift. Her kan I eventuelt lade jer inspirere af, hvad man har gjort i Vordingborg Kommune.

Læs mere

• Vi har samlet en række artikler på denne temaside om motivation.
• Skole og Forældres magasin Skolebørn udgav et temanummer om motivation i februar 2016.
• Temahæftet Fravær i skolen om skolebestyrelsens muligheder i arbejdet med elevernes fravær