Folkeskolen flygter fra forældrene – ikke omvendt

Folkeskolen flygter fra forældrene – ikke omvendt

Kommunerne har nedlagt 300 skoler de sidste 10 år og reduceret forældrenes indflydelse. Det koster selvfølgelig folkeskolen elever.

Af Mette With Hagensen, formand, Skole og Forældre

Det er ikke forældrene, der flygter fra folkeskolen. Det er folkeskolen, der flygter fra forældrene. Så enkelt kan det siges.
De sidste 10 år har kommunerne nedlagt omkring 225 folkeskoler og samtidig slået flere hundrede skoledistrikter sammen til kæmpeskoler med afdelinger på mange matrikler.
I dag har mange forældre derfor længere til den lokale folkeskole end før. Samtidig er der nedlagt skolebestyrelser på en masse skoler, der nu kun er en ”afdeling” af endnu større skoler. Derfor er forældres indflydelse på den lokale folkeskole også blevet mindre.

TV 2 sendte i november 2016 dokumentarprogrammet ”Flugten fra folkeskolen”.
Dokumentarudsendelsen handler egentlig om to kommuner, der ikke har lyttet til forældrene i skolebestyrelsen og derfor laver forældrene deres egne friskoler. Det kan man ikke bebrejde forældrene, men man kan bebrejde kommunen, at de ikke har hørt efter forældrene i tide.

Kommunerne har i mange år hårdhændet udsultet folkeskolen, øget klassekvotienten og lavet kæmpeskoler, hvor fokus er på billig drift. I dag går mere end hver fjerde elev i folkeskolen eksempelvis i klasser med over 24 elever. Det er langt mere end i de frie grundskoler og langt mere end tidligere i folkeskolen.

Hvem flygter fra hvem?
I Københavns Kommune er andelen af elever i folkeskolen den samme som for fem år siden. Her flygter eleverne ikke fra folkeskolen og kommunen lukker heller ikke skoler. I Hjørring Kommune lukkede byrådet fire folkeskoler i små lokalsamfund. Året efter var der opstået tre friskoler og eleverne forsvandt fra folkeskolen.

Det er folkeskolen, der flygter fra forældrene og det er kommunerne, der har sendt folkeskolen på flugt i deres hæsblæsende rationaliseringsiver.
Tilmed holder de besparelser, som kommunen håber at få, ofte heller ikke. Hver gang en elev flytter til en friskole, skal kommunen betale kr. 36.000 til staten - hvert år.
Kommunerne forsvarer sig naturligvis med dårlig økonomi, men det argument holder ikke. Kommunerne har selv – frivilligt – hvert år indgået en aftale med staten om kommunernes økonomi og har selv prioriteret det kommunale budget.

Egentlig er det imponerende, at andelen af elever i friskolerne kun er steget nogle få procentpoint de sidste år, når man tænker på alle skolelukningerne, balladen om lærernes arbejdstid, inklusion, mere IT, folkeskolereform og længere skoledage.

Forældre er utroligt loyale over for folkeskolen - hvis de ellers kan få lov.

 

Senest opdateret den

10. august 2017

af

sp

Læs også

26.01.15
Selv tak for tilliden
I sidste uge ramte et indlæg min Facebook-væg. Indlægget var en tak til forældrene
13.10.16
Kvalitet, kvalitet, kvalitet
Tal om kvalitet i folkeskolen. Også i de kommuner, der har stram økonomi og faldende børnetal. Sådan lyder opfordringen fra Skole og Forældres...